Der var både hævede øjenbryn og trækninger i smilemusklen i den danske og den internationale presse hen over det sene efterår.
Årsagen var de danske regler for udenlandske forskere der bijobber. De udenlandske forskere fik nemlig bøder – både for at være censorer og for at rådgive danske institutioner. Herunder folketingets skatteudvalg.
Det kunne virke absurd – ikke mindst i betragtning af, at vi som samfund, gør hvad vi kan, for at skaffe de klogeste hoveder til landet, for at sikre en fremtidige vækst.
Universiteterne frygtede ligefrem at bureaukratiet ville jage udenlandske forskere væk.
Politikere på stribe ytrede sig kritisk om reglerne – og de ansvarlige lovede at gøre noget ved det. Nu er der kommet et oplæg til et ændret regelsæt.
En af de store besværligheder ved den gamle ordning var, at man ved bijob skulle søge specifik arbejdstilladelse for hver enkelt ansættelse. Det ser nu ud til at blive ændret.
-Vi skal have gjort de her regler smidigere, så vi opretholder vores status som et attraktivt land for kvalificeret arbejdskraft. Det er klart, at når jeg bliver gjort opmærksom på, at vi har nogle regler, der spænder ben for det mål, så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at ændre dem. Det håber jeg, at Folketingets partier vil være enige med mig i, siger Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i en pressemeddelelse.
Flere ændringer
Regeringens oplæg indeholder en stribe forslag, som alle sigter på at gøre systemet mere smidigt.
Et af dem er, at bijob fremover skal kunne klares med en enkelt arbejdstilladelse – så længe det falder inden for samme arbejdsområde. Omfanget af udenlandske forskeres bibeskæftigelse bliver i den forbindelse ubegrænset, modsat ikke-forskere, der højst må arbejde 12 timer om ugen med en bibeskæftigelse, der har sammenhæng med hovedbeskæftigelsen.
Flere af de forskere der har været idømt bøder for bibeskæftigelse, blev samtidig ramt af en forlænget karensperiode på tidsubegrænset ophold på 15 år.
Hvis de nye regler bliver vedtaget, vil udenlandske forskere ikke længere være omfattet af en forlænget karensperiode, selv om de har modtaget en bøde for deres ”ulovlige” bijob.
Udmeldingerne fra stort set alle partier i folketinget i det sene efteråret var, at reglerne burde laves om. Dermed kan man også forestille sig, at den lempelse, der er lagt op til i regerings oplæg, vil blive vedtaget uden alt for store falbelader.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























