Ændrede spilleregler i kampen om uddannelsesmidlerne

Når pengene til de videregående uddannelser fremover skal fordeles, skal der ikke blot tages højde for antallet af studerende, der består eksamenerne, som det er tilfældet i dag. Fremover skal næsten en tredjedel af de 13 mia. kroner som årligt gives til uddannelserne, nemlig fordeles efter et helt nyt system. Det foreslår forskningsminister Søren Pind.

– Med det her udspil gør vi op med det lidt ensidige fokus, der har været på kvantitet – at få så mange studerende igennem som muligt. I stedet motiverer vi uddannelsesinstitutionerne til at have mere fokus på kvaliteten i uddannelserne og til at få de studerende i arbejde efter endt uddannelse, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind ifølge ufm.dk.

Først og fremmest skal der oprettes et kvalitets- og resultattilskud på 10 procent af midlerne. Halvdelen af dette tilskud bliver tilbageholdt, hvis de studerende i gennemsnit er mere end 3 måneder forsinkede. Den anden halvdel bliver gjort op alt efter, hvor mange studerende som har fast arbejde to år efter at have afsluttet studierne. Derudover oprettes der et fast grundtilskud på 20 procent – et tilskud der dog skal justeres efter fire år på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering.

Reformen som vedrører 270.000 studerende, har ifølge Søren Pind først og fremmest til formål at gøre op med usunde incitamenter i at øge optaget for at få flere penge ind.

”Det er godt med en sund kappestrid, men der mangler nogle andre parametre. Dem prøver vi at putte ind nu”, siger han til Politiken.

Dernæst skal det nye bevillingssystem reducere antallet af uddannelsestakster til 10 fra de nuværende 49 og på den måde gøre systemet mere overskueligt.

– Med reformen skaber vi et enklere system med færre takster, vi understøtter et Danmark i bedre balance ved at øremærke penge til uddannelsessteder uden for de store byer, og så er der mest af alt et fokus på at få skabt tiltag og incitamenter, der øger kvaliteten, forklarer Pind til ufm.dk.

Forslaget har hurtigt genereret en del kritik for ikke at være vidtrækkende nok. Danske Studerendes Fællesråd kalder eksempelvis udspillet for uambitiøst og Dansk Magisterforening advarer mod at måle uddannelser på beskæftigelse, ifølge altinget.dk. Også internetmediet Føljeton beskylder udspillet for ikke at leve op til sine mål og kalder forslaget for ’en ny bureaukratisk opfindelse’. Flere uddannelsesordfører efterlyser et større fokus på uddannelsernes kvalitet.

Der er dog stadig svært at spå om, hvordan det nye bevillingssystem reelt kommer til at se ud. De politiske forhandlinger om en aftale begynder i anden uge af maj, og det er håbet, at et nyt system kan træde i kraft i 2019.