I morgen åbner Aarhus Universitet et nyt forskningscenter, iClimate – Aarhus University Interdisciplinary Centre for Climate Change, der skal komme med nye løsninger på problemer forbundet med klimaforandringer.
– Succeskriteriet for centret er, at vi kommer med både viden og løsninger, som samfundet kan bruge, siger Jørgen Brandt, professor ved Institut for Miljøvidenskab og kommende leder for iClimate.
Og brugbarheden lader til at være et vigtigt kriterie for centrets forskning.
– Meget af den forskning, der er foregået indtil nu, går ud på at forstå klimaændringerne og de underliggende dynamikker. Men meget af det, som det nye center fokuserer på, er at komme med nye løsninger til, hvordan vi skal forholde os til dem, siger Jørgen Brandt til Science Report.
Fokus på områder som landbrug
Forskningscentret vil fokusere på fire områder: Det globale klimasystem, det arktiske klima, Landbrug og klima samt Services and solutions.
– Nogle af områderne er meget målrettet mod de offentlige myndigheder og det private erhvervsliv, fordi vi gerne vil komme ud med nye idéer til, hvordan de kan forholde sig til de effekter, der følger med, når vi ser klimaændringerne komme rullende ind over os, siger Jørgen Brandt.
Han forklarer, at fx landbrugsdelen udgør en stor del af centret:
– Det er et af de områder, der ikke har været så meget inde omkring klimaudfordringer endnu. Indtil nu har man kigget meget på fossile brændstoffer, som har været de mere lavthængende frugter, siger han og fortsætter:
– Men vi tror, at landbruget kan være en del af løsningen på klimaproblemet. Dels ved at mindske udledningen af klimagasser med nye teknologier, men i lige så høj grad også ved at øge optaget af den CO2, der er i atmosfæren i forvejen ved at tilpasse landbrugsproduktionen.

Illustration over iClimates fokusområder
Succeskriterier
Jørgen Brandt vil se iClimate-centret som en succes, hvis det kan komme med nye løsninger på, hvordan man kan holde globale temperaturer nede.
– Men også komme med løsninger på hvordan både erhvervsliv og offentligheden kan tilpasse sig den situation, vi står over for i de kommende år, siger han.
Det projekt har fået den internationale betegnelse ”climate services” – at kunne udarbejde løsninger, der ikke bare forsker i ny viden om klimaet, men er brugbare når konsekvenser fra klimaforandringerne skal håndteres i praksis.
Hvordan den slags løsninger kommer til at se ud, vil den kommende forskning ved iClimate forhåbentlig kunne vise.
Til stede ved åbningen af centret i morgen vil være bl.a. rektor for AU, Brian Bech Nielsen og Connie Hedegaard, formand for universitetbestyrelsen, tidligere minister i Klima- og Energiministeriet og Europæisk kommissær for klimaforandring.
Derudover vil en række eksperter på klimaområdet fra både universiteterne og erhvervslivet holde foredrag om forskellige emner relateret til klimatiske udfordringer.
Læs mere hos Aarhus Universitet.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























