De første tre år af et barns liv er afgørende for, hvordan barnet klarer sig senere i livet. Derfor bør det vække eftertanke at ca. hvert ottende danske barn under 5 år har psykiske vanskeligheder i en grad, der påvirker deres trivsel og evne til at fungere i hverdagen.
Tallene vidner om et stigende behov for at sætte tidligt ind over for udsatte børn, konkluderer Egmont Fonden i en rapport fra 2016.
Med etableringen af Center for tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) på KU, bliver der nu sat fokus på at skærpe tidlige indsatser omkring psykisk trivsel for børn i 0-6 års alderen.
Forskerne skal beskæftige sig med børnenes sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling, og derudover skal centeret afholde kurser, der opkvalificerer velfærdsstatens frontline-personale til at mestre forskningsbaserede screeningsmetoder. Det betyder blandt andet, at centret vil undervise psykologer, jordemødre, læger, pædagoger og sundhedsplejersker i at videreformidle forskernes viden til forældrene.
Centeret holder åbningsceremoni d. 20. september og skal ledes af småbørnsforsker og lektor i psykologi, Mette Skovgaard Væver.
Via projekter med kommuner og regioner over hele landet vil forskerne fra CIF også evaluere virkningen af tiltag, som skal sikre, at familier med særlige behov identificeres tidligst muligt og får den mest effektive hjælp.
Med tiden håber Mette Skovgaard Væver, at CIF kan blive et nationalt videnscenter, der rådgiver politikere på nationalt og lokalt niveau om forebyggende indsatser, som skal fremme forældreressourcer og små børns psykiske sundhed:
– Tidlig indsats er kommet på dagsordenen både kommunalt- og landspolitisk, men hvis det ikke bare skal blive noget, vi alle taler om og synes er en “rigtig god ide”, og som iværksættes lokalt på mange forskellige måder, må det gribes systematisk an: Ligesom vi har nationale handleplaner for behandling og forebyggelse af kræft, demens og diabetes, har vi brug for en national handleplan, som sikrer, at en tidlig indsats for børns psykiske trivsel bliver en vedvarende og effektiv del af kommunernes kerneydelse, og som forskere kan vi rådgive politikerne om, hvilke indsatser, der er mest effektive, siger hun i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























