Fra 2020 er det ikke længere DTU, der skal varetage myndighedsbetjeningen på veterinærområdet. Det står klart, efter at opgaven blev konkurrenceudsat sidste år.
Fremover bliver det Københavns Universitet, der skal løfte opgaven, understøttet af leverancer fra Statens Seruminstitut.
Det betyder samtidig, at den sidste af bygningerne i DTU´s projekterede life science-kompleks på Lyngby Campus ikke bygges færdig.
– Nu, vi ikke fik opgaven med myndighedsbetjeningen, så var det lykkeligt, at vi ikke fik bygget bygningen. Disse opgaver kræver storkapital. Og hvem vil investere massivt med risiko for, at man ikke har opgaven inden for fire, seks eller otte år?, siger prorektor ved DTU, Rasmus Larsen.
Konkurrenceudsætning skaber en langvarig usikkerhed hos dem, der har de nuværende opgaver
Han oplyser, at det ikke var muligt for DTU at fortsætte med at varetage opgaven på et uændret økonomisk grundlag. Igennem de sidste 10 år, hvor Veterinærinstituttet har hørt under DTU, har det givet et årligt driftsunderskud på 30 mio. kr.
– Konkurrenceudsætning skaber en langvarig usikkerhed hos dem, der har de nuværende opgaver. Både for forskerne, der har satset karrieren på det, og alle de universiteter, der har opgaver med myndighedsbetjening. De kan jo potentielt opleve, at medarbejderne søger andre steder hen med mere sikre stillinger, siger Rasmus Larsen.
Et hul i jorden
Det årlige driftsunderskud skyldes bl.a., at DTU’s Veterinærinstituttet har skullet opretholde et relativt stort beredskab på Lindholm Ø. Det er her, at forskning i alvorlige, smitsomme virusinfektioner hos grise og kvæg foregår – på sikker afstand af andre dyrehold i Danmark.
I tilfælde af mistanke om et udbrud af f.eks. mund- og klovsyge, har DTU opretholdt 24-timers vagt ved færgeforbindelsen til øen. Ydermere var bygningerne gamle, og de har kostet et betragteligt beløb i drift og vedligehold.
– Derfor havde vi lavet en økonomisk genopretningsplan. Inden for den bevillingsramme, vi havde til rådighed, var det uholdbart, at så stor en del af faciliteterne blev taget af drift, forklarer Rasmus Larsen.
Vi bad om flere penge, men svaret var at konkurrenceudsætte det
En del af planen var at afvikle aktiviteterne på Lindholm Ø og i stedet bygge nye, topmoderne faciliteter i Lyngby, hvor DTU har hovedsæde. Bl.a. indeholdt planerne en ny sikret bygning, hvor det var muligt at lave smitteforsøg.
– Det har selvfølgelig også belastet vores bud økonomisk. Men de planer, der blev lagt, og med andre effektiviseringer, så kunne vi faktisk være nået i mål. Men økonomien er også presset af det årlige to-procentskrav, og det bliver til en del over 10 år, siger han.
Samtidig endte byggeriet med at blive omkring 200 mio. kr. dyrere end først antaget. Det stod klart, da tilbud om totalentrepriserne kom ind – bl.a. som følge af et “overophedet byggemarked”.
– Så holdt businesscasen ikke mere. Inden for den bevillingsramme holdt det ikke. Vi bad om flere penge, men svaret var at konkurrenceudsætte det, siger han.
Tilbage står nu et stort hul i jorden med et endnu større telt henover.
Minister: Kun interesse i den bedste rådgivning
Da videnskabsminister Helge Sander (V) i sin tid lagde op til at ændre strukturen for sektorforskningsinstitutionerne, var det bl.a. med begrundelsen, at “styrke sektorforskningens kvalitet, at forøge institutionernes uafhængighed af den minister, under hvis område den pågældende institution henhører, samt at give institutionerne mulighed for selv at udøve forskningsledelse.”
Science Report har spurgt Esben Lunde Larsen om konkurrenceudsættelsen vil styrke eller forringe universiteternes mulighed for selv at agere uafhængigt og udøve forskningsledelse?
– Uanset hvilke universiteter, der fremadrettet skal levere myndighedsbetjeningen, vil armslængde og metodefrihed være de bærende principper for samarbejdet mellem ministeriet og universiteterne. Vi har kun interesse i at sikre den bedste rådgivning, og at der ikke kan sås nogen form for tvivl om universiteternes forskning og rådgivning, lyder det i et skriftligt svar til Science Report.
Flere ubesvarede spørgsmål
Veterinærinstituttet har eksisteret siden 1908, ganske vist under skiftende navne og institutionelle tilhørsforhold. Først i 2007 kom det ind under DTU.
– Det tager enormt lang tid at opbygge gode forskningsmiljøer. De er skrøbelige. Så hvis man nedlægger et, kan man ikke lige tænde for det igen, siger prorektor ved DTU, Rasmus Larsen.
I 2007 blev flere sektorforskningsinstitutioner lagt ind under forskellige universiteter. Tanken bag det var også (bl.a.) at skabe synergieffekter imellem den forskning, som institutionerne leverede, og uddannelsen af kandidater på universiteterne.
Om flere af medarbejderne vil flytte til KU, når de overtager myndighedsbetjeningen efter DTU, er endnu uvist.
– Men det ville være oplagt for at undgå et kompetencetab, og der kunne man ønske for samfundet, at man beholder den viden, slutter han.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























