Man kan have mange holdninger til ranglister, primært fordi det er meget svært at gøre op, hvad der skaber et godt universitet. Nogle ranglister lægger stor vægt på forskning og patenter, mens andre undersøgelser vægter undervisning og internationale samarbejder højt. Times Higher Education er blandt de mest prestigefyldte internationale ranglister, og optager kun forskningsorienterede universiteter.
I den nyeste måling er der lagt vægt på undervisning, (fx antallet af studenter pr. underviser), forskning (fx antallet af citationer), vidensoverførsel (fx i fht. Industrisamarbejder) og internationalt udsyn (fx procentdelen af internationale studerende).
På listen er Aarhus Universitet faldet 11 pladser tilbage, mens KU er hoppet 11 pladser frem siden sidste år. Største skridt fremad er taget af Roskilde Universitet, der er hoppet fra en plads mellem de 500-600 bedste til i år at befinde sig mellem de 400-500 bedste. Det glæder naturligvis Prorektor Peter Kjær fra Roskilde Universitet
– Vi ser placeringen som en klar understregning af, at RUC er et universitet på internationalt niveau. Selv om Times Higher Education-listen kun er en af flere måder at måle kvalitet på, så er det en måling, der giver genlyd både herhjemme og internationalt, siger han i en pressemeddelelse.
Også CBS og DTU har en mindre fremgang, mens SDU og Aalborg Universitet ligger uændret. Set over en bred kam har de danske universiteter forbedret deres placering siden 2011, hvor de første ranglister fra Times Higher Education blev lavet.
Helt øverst på årets liste ligger for første gang de to britiske topuniversiteter Cambridge og Oxford, mens Caltech, Stanford, MIT og Harvard ligger på pladserne efter.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























