Det teoretiske arbejde omkring Smart cities er gået i stå, mener Programchef for Realdania, Lennie Clausen. Sammen med Innovationsfonden har han derfor afsat 20 mio. kr. til at accellere udviklingen på området:
– Vores forståelse af feltet har stået stille de seneste år. For 6-10 år siden var der en bølge, hvor man havde fokus på smarte byer og blandt andet udviklede intelligente skraldespande og trafiklys. Men vi er ikke kommet videre i den teoretiske forståelse af, hvad det vil betyde, at byerne bliver mere intelligente.
Opslaget fra Innovationsfonden og Realdania har tre forskellige temaer, som nye forskningsprojekter kan tage afsæt i.
Forskere kan fx beskæftige sig med hvilke bæredygtige forretningsmodeller, der opstår på baggrund af de teknologiske løsninger, der indgår i Smart cities, eller de kan undersøge, hvordan menneskets adfærdsmønstre ændrer sig i intelligente byer, hvor teknologien skaber nye vilkår for færden i byrummet.
Samarbejdet mellem Innovationsfonden og Realdania bygger på en fælles ambition om at forbedre innovationspraksissen inden for byggeriet.
– Der har været en tendens til, at udviklingen i byggeriet har været drevet af praksis frem for en forskningsbaseret udvikling. Opstod der et problem på byggepladsen, blev det udgangspunkt for udviklingsindsatsen, hvor man andre steder har en videnskabeligt drevet innovationspraksis. Håbet er at kunne kombinere de to ting bedre i fremtiden.
Realdania arbejder overordnet med projekter, der orienterer sig mod en bæredygtig byudvikling, og forskning i Smart Cities og Smart Buildings kan betragtes som et bidrag til den samlede indsats.
– Vi arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Derfor er det naturligt for os at være med til at arbejde hen imod en intelligent byudvikling, siger Lennie Clausen
Der er ansøgningsfrist på opslaget d. 25. september. Hele opslaget kan læses her
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























