Med vækstplanen Det Blå Danmark – Et globalt maritimt kraftcenter sætter regeringen fokus på at fastholde og fremtidssikre den danske maritime arbejdsstyrke. Et af initiativerne i planen er, at regeringen vil investere 237 mio. kr. i forskning i nye teknologiske muligheder og 282 mio. kr. i forskning, der skal skabe grøn vækst.
Det er Innovationsfonden, der står for udmøntningen af midlerne på baggrund af FORSK2025-kataloget og aftalen om fordelingen af forskningsreserven for 2018.
Vækstplanen, der udkom for få dage siden, indeholder i alt 36 initiativer, som spænder bredt inden for flere områder, her i blandt at styrke fokus på uddannelser og forskningsindsatsen inden for Det Blå Danmark, så begge matcher erhvervets behov nu og frem mod 2025.
Det Blå Denmark er et af Danmarks største eksporterhverv og står samlet set for cirka en fjerdedel af den danske eksport. Det er regeringens klare ambition, at Det Blå Danmark fortsat skal være en vækstgenerator i samfundsøkonomien.
Men vækstplanen beskriver også, at Danmarks maritime styrkeposition er under pres fra nye banebrydende teknologier, navnlig digitalisering og energieffektivitet. Det skyldes, at 3D-printere, robotter, autonom teknologi og grøn el-produktion er i gang med at forvandle måden, hvorpå varer produceres, transporteres og forbruges.
Derfor kaster regeringen over en halv milliard efter forskningsindsatser, der skal sikre, at Danmark både bevarer sin maritime styrkeposition og samtidig forbliver et foregangsland inden for miljø og energi. Derfor skal transportsektoren også fremover bidrage til at mindske vores CO2-aftryk.
De danske forskningsmiljøer samarbejder allerede med erhvervslivet på en række områder for at understøtte kvaliteten og relevansen af dansk forskning på det maritime område, så forskningen kommer samfundet til gavn. Med vækstplanen vil regeringen bakke op om, at arbejdet i Kontaktudvalget for maritim forskning udvides med en årlig drøftelse af centrale maritime forskningsemner. Udvalgets arbejde er koncentreret om at skabe et større samarbejde mellem virksomheder, universiteter og skoler, og desuden udvikle konkrete projektideer.
Med vækstplanen støtter regeringen også udviklingen af et projekt indenfor færgesejlads, der forventes at ville gavne danske styrkepositioner inden for maritim energieffektivitet og klima- og miljøløsninger, herunder også eksportpotentialet.
Danske forskere og virksomheder inden for det maritime område har gode muligheder for at søge offentlige forskningsmidler, fremgår det af vækstplanen. Og i 2018 vil forskere og virksomheder blandt andet have mulighed for at søge midler til forskning i nye teknologiske muligheder og forskning, der skal skabe grøn vækst. Disse to temaer indgår i Uddannelses- og Forskningsministeriets FORSK2025-katalog, hvor blandt andet energieffektivisering også er fremhævet.
– Med vækstplaninitiativer og ved at udnytte de eksisterende muligheder er de danske forsknings-og uddannelsesinstitutioner godt rustet til at gøre Det Blå Danmark klar til fremtiden, konkluderer regeringen i vækstplanen.
Ud over at styrke den martitime forskningsindsats vil regeringen også gøre Det Blå Danmark attraktivt som karrierevalg og i den forlængelse sikre, at uddannelser tilbydes på det rigtige niveau, så erhvervets efterspørgsel efter danske søfolk dækkes ind.
– Det er vigtigt, at flere unge ser mulighederne for en fremtid inden for det maritime erhverv. Uddannelser af høj kvalitet og dygtige unge er afgørende for, at Det Blå Danmark står for en vigtig del af den vækst, der skal skabe Danmarks fremtid. Sådan siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind om vækstpakken på regeringens hjemmeside.
Også Dansk Metal lægger stor vægt på, at regeringen fremhæver uddannelse og kompetencer som en væsentlig del af fremtidens maritime sektor.
– Det synspunkt deler jeg. Hvis vi gerne vil tiltrække unge mennesker til erhvervet, så skal vi sikre, at der er gode muligheder for uddannelse og udvikling af kompetencer”, siger Claus Jensen forbundsformand i Dansk Metal i en pressemeddelelse.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























