Roskilde Universitet vil sætte barren for fremtidens problemorienteret projektlæring med et nyt forskningscenter.
– RUC satser på sine styrkepositioner for at tjene og udvikle samfundet. Problemorienteret Projektlæring (PPL) skal udforskes fordi det kan bidrage til at udvikle fremtidens faglige og personlige kompetencer og sætte fokus på stærk tværfaglighed.
Sådan skriver rektor Hanne Leth Andersen på det sociale medie LinkedIn.
Når RUC slår dørene op for det første forskningscenter for problemorienteret projektlæring (PPL) den 2. november, er det et vigtigt skridt for dansk universitetspædagogisk forskning, mener rektoren endvidere:
– På RUC er vi eksperter i den problemorienterede projektlæring, som vi også er kendt for både nationalt og internationalt. Vores læringsmodel er baseret på pædagogisk forskning, som i dag vinder frem, men der skal forskes videre, også fordi der stilles nye krav i dag, både i kraft af nye medier og teknologier og nye uddannelsestyper, siger Hanne Leth Andersen.
Samle og udvikle viden
Centeret skal styrke det forskningsmæssige fundament for problemorienteret projektlæring og forbinde PPL til pædagogisk forskning i ind- og udland. Det er derfor et vigtigt skridt mod at samle viden om og udvikle erfaringer inden for området. Viden og erfaring, der også efterspørges politisk, blandt andet af regeringens ’Udvalg om bedre universitetsuddannelser’.
Og hvad er ‘problemorienteret projektlæring’ så mere præcist?
– Problemorienteret projektlæring er en særlig læringstilgang, hvor de studerende gennem længere projektforløb arbejder med reelle problematikker, de selv har været med til at identificere i samarbejde med forskere, for at tilegne sig og udvikle viden. På Roskilde Universitet arbejder de desuden tværfagligt og i grupper i dette projektarbejde.
Det fortæller professor i universitetspædagogik Eva Bendix Petersen, som skal stå i spidsen for Roskilde Universitets Forskningscenter for Problemorienteret Projektlæring.
Det nye forskningscenter skal samtidig bidrage til at placere Roskilde og Region Sjælland endnu tydeligere på landkortet.
Med Eva Bendix Petersen i spidsen skal RUC-PPL bidrage til både nationale og international forskning. Og det er især danske og internationale uddannelsesinstitutioner, som arbejder med lignende læringstilgange, som vil blive inviteret med i projektet.
– Vi skal i tættere dialog med disse partnere for at berige vores fælles viden og praksis. Fordelen ved et center er, at det kan samle og styrke den forskning i problemorienteret projektlæring, som foretages. På den måde skaber vi et miljø, hvor forskere og andre interesserede kan komme og få den nyeste viden på området, siger Eva Bendix Petersen.
Roskilde Universitet har i snart 50 år udviklet problemorienteret projektlæring som en alternativ tilgang til universitetsuddannelse. Det nye forskningscenter er både forpligtet på kritiske, progressive spor i uddannelsestænkning og på at uddanne kandidater på det det højest mulige niveau.
Lanceringen af forskningscenteret finder sted ved en reception fredag den 2. november kl. 13 – 17 i auditorie 46 på Roskilde Universitet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























