Der er udbredt enighed om, at samarbejder mellem den akademiske verden og virksomheder er gode for virksomhederne og giver sorte tal på bundlinjen. Til gengæld ved man ikke nær så meget om, hvad det betyder for den videnskabelige produktivitet, fx i form af publikationer eller patenter.
Præcis det spørgsmål forsøgte britiske og amerikanske forskere at finde svar på. Og deres studie tyder på, at samarbejder mellem universiteter og virksomheder øger produktiviteten efter en opdagelse – i hvert fald i forhold til publicering:
-Forskere, der arbejder med industrien, producerer flere opfølgningspublikationer, fortæller Keyvan Vakili, fra London Business School, der er en af forskerne bag det nye studie til Nature.
Deres studie viser, at godt 1/3 flere publikationer finder vej ud af samarbejder mellem virksomheder og akademia, end uden samarbejde. Til gengæld blev der overraskende nok ansøgt om færre patenter i forbindelse med samarbejder, end blandt akademikere der arbejdede på egen hånd.
En sikkert naturlig bekymring for mange forsker, er om virksomheder i et samarbejde vil holde nyfunden viden tæt til kroppen uden at publicerer den, eller måske ligefrem undertrykke negative resultater. Eller for så vidt om den frie forskning i et samarbejde måske med fokus på profit vil blive trådt under fode. Ifølge tidligere undersøgelser kan den bekymring være velbegrundet.
Men det modsatte gør sig ifølge det nye studie altså gældende, når man undersøger antallet af publicerede artikler.
Forklaringen kan være større arbejdsdeling
Det kan naturligvis være svært at måle, hvordan samarbejder giver flere publikationer. Forskernes tilgang var derfor at lede efter forskningsgrupper, der arbejdede på at løse samme problem. Den ene gruppe med samarbejde med virksomheder og den anden uden.
I perioden fra 1996 til 2008 fandt forskerne 33 opdagelser, der var sammenlignelige. Og det var så præcis hvad de gjorde: sammenlignede grupperne der havde gjort tilsvarende opdagelser og undersøgte deres efterfølgende publiceringstal. På den måde fandt de frem til at akademia-virksomhedssamarbejder giver flere publikationer og færre patentansøgninger.
Forklaringen på fundene kan ifølge Vakili findes i en større arbejdsdeling, når der er tale om samarbejder. Mange forskere der ikke har samarbejder med virksomheder har stadig interesse i, at kommercialisere deres arbejde og bruger måske tiden på det, frem for at skrive artikler.
I virksomhedssamarbejder tager virksomhederne sig af at søge patenterne, så forskerne dermed får bedre tid til at skrive artikler.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.