Regeringen forslår i et nyt vækstudspil at give virksomhederne et højere skattefradrag, hvis de bruger penge på forskning. Det er rigtig fornuftigt. Konkret forslår regeringen, at virksomheder skal kunne trække 110 procent fra i skat mod de nuværende 100 procent. Virksomhederne vil med andre ord blive belønnet for forskningsinvesteringer, og det støtter vi i Dansk Magisterforening, selvom vi gerne havde set en lidt højere fradragsprocent.
Forslaget vil skabe et klogt incitament for virksomheder til at forske og udvikle nye produkter og services. Det giver rigtig god mening i den danske vidensøkonomi, hvor vi skal leve af at udvikle og levere smarte produkter og løsninger. Det er også oplagt, da mange virksomheder har et stort opsparingsoverskud, men relativt lave investeringer i Danmark. Samlet set kan forslaget skabe beskæftigelse og gavne dansk økonomi.
Men hvorfor egentlig vente så mange år og dermed forspilde chancen for, at virksomhederne kan komme i gang med det samme?
Som fagforening for naturvidenskabelige og humanistiske kandidater og ph.d-er ved vi i Dansk Magisterforening, at forskning kræver store, langsigtede og ofte risikable investeringer. Derfor er det vigtigt, at offentlig finansieret forskning også bliver opprioriteret gerne til 1,5 procent af BNP. Som Novos mangeårige forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen udtalte sidste år: ”…de grundlæggende opdagelser, som vi nu er blevet styrtende rige på, er foregået på universiteterne”. Men som Novo-direktøren også uddyber, sidder der mange ude i de danske virksomheder, der omsætter og opfinder produkter på basis af opdagelserne fra universiteterne. Og det kræver ogsåstore investeringer, som er nødvendige, hvis Danmark fortsat skal bevare konkurrenceevnen i fremtiden.
Det koster penge, at hæve fradraget for penge brugt til forskning. Derfor er det vigtigt, at ordningen bliver lavet på en klog måde, så vi sikrer, at der virkelig kommer forskning ud af investeringerne. Derfor er det nødvendigt, at SKAT i samme ombæring får de nødvendige ressourcer til at kontrollere brugen af fradraget.
Regeringen lægger op til, at fradraget indføres fra 2020 og gradvist over de kommende år, indtil det er fuldt indfaset i 2026. Men hvorfor egentlig vente så mange år og dermed forspilde chancen for, at virksomhederne kan komme i gang med det samme? Fremtiden venter ikke på nogen!
Indlægget er skrevet af Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























