Regeringen forslår i et nyt vækstudspil at give virksomhederne et højere skattefradrag, hvis de bruger penge på forskning. Det er rigtig fornuftigt. Konkret forslår regeringen, at virksomheder skal kunne trække 110 procent fra i skat mod de nuværende 100 procent. Virksomhederne vil med andre ord blive belønnet for forskningsinvesteringer, og det støtter vi i Dansk Magisterforening, selvom vi gerne havde set en lidt højere fradragsprocent.
Forslaget vil skabe et klogt incitament for virksomheder til at forske og udvikle nye produkter og services. Det giver rigtig god mening i den danske vidensøkonomi, hvor vi skal leve af at udvikle og levere smarte produkter og løsninger. Det er også oplagt, da mange virksomheder har et stort opsparingsoverskud, men relativt lave investeringer i Danmark. Samlet set kan forslaget skabe beskæftigelse og gavne dansk økonomi.
Men hvorfor egentlig vente så mange år og dermed forspilde chancen for, at virksomhederne kan komme i gang med det samme?
Som fagforening for naturvidenskabelige og humanistiske kandidater og ph.d-er ved vi i Dansk Magisterforening, at forskning kræver store, langsigtede og ofte risikable investeringer. Derfor er det vigtigt, at offentlig finansieret forskning også bliver opprioriteret gerne til 1,5 procent af BNP. Som Novos mangeårige forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen udtalte sidste år: ”…de grundlæggende opdagelser, som vi nu er blevet styrtende rige på, er foregået på universiteterne”. Men som Novo-direktøren også uddyber, sidder der mange ude i de danske virksomheder, der omsætter og opfinder produkter på basis af opdagelserne fra universiteterne. Og det kræver ogsåstore investeringer, som er nødvendige, hvis Danmark fortsat skal bevare konkurrenceevnen i fremtiden.
Det koster penge, at hæve fradraget for penge brugt til forskning. Derfor er det vigtigt, at ordningen bliver lavet på en klog måde, så vi sikrer, at der virkelig kommer forskning ud af investeringerne. Derfor er det nødvendigt, at SKAT i samme ombæring får de nødvendige ressourcer til at kontrollere brugen af fradraget.
Regeringen lægger op til, at fradraget indføres fra 2020 og gradvist over de kommende år, indtil det er fuldt indfaset i 2026. Men hvorfor egentlig vente så mange år og dermed forspilde chancen for, at virksomhederne kan komme i gang med det samme? Fremtiden venter ikke på nogen!
Indlægget er skrevet af Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























