Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Skeletter giver politiet nyt værktøj

Gennemgang af 1700 skeletter giver ny viden om skelettets aldring – til gavn for politiet

Published

– De metoder, man hidtil har benyttet til at aldersbestemme et fuldvoksent skelet, har været ganske usikre, fortæller Peter Tarp, der er retsantropolog, og som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling på SDU til Sdu.dk

– Enten har man kigget på forandringer på personens bækken eller kraniets sammenvoksning, og det betød, at det eksempelvis var meget vanskeligt at afgøre, om en person blev 40 eller 70 år gammel.

Nu er det imidlertid lykkedes et internationalt forskerhold, som Peter Tarp er en del af, at udvikle nye metoder, der giver mulighed for at vurdere langt mere præcist, hvor gamle folk blev.

1700 skeletter
Ved at gennemgå mere end 1700 skeletter, hvis alder man kendte på dødstidspunktet, har forskerne kunne etablere 60 forskellige punkter på skelettet, der viser alderen på dødstidspunktet.

Dermed håber forskerne også, at den nye viden kan blive en del af den palet af opklaringsmuligheder efterforskere har ved uidentificerede knogler, fx fra massegrave:

– Vores analyser indgår i identifikationsarbejdet sammen med DNA, fingeraftryk og undersøgelser af tandsæt. Til forskel fra de øvrige metoder, som kan give et sikkert match på en person, er vores analyser mere generelle og kan give en vurdering af køn og alder, fortæller Peter Tarp.

…sidegevinsten fra Ribe
På retsmedicinsk institut ved SDU ligger man inde med en samling på over 15.000 skeletter fra vikingetiden til 1800 tallet. Blandt andet indeholder den en på verdensplan unik samling af skeletter fra Ribe begyndende i 900 tallet og helt frem til 1700 tallet.

Ved at bruge den nye metode i sine undersøgelser af de gamle skeletter, har Peter Tarp mere præcist kunne afklare, hvor gamle danskerne rent faktisk blev op gennem tiden.

– Vikinger og middelalderfolk blev cirka lige gamle – der var ikke den store forskel. Men begge køn begynder at leve længere efter middelalderen, og især kvinders levetid begynder at stige markant efter reformationen i 1536, siger Peter Tarp på sdu.dk

Med de 60 målepunkter og den nye viden er målet at udvikle et computerprogram, som efterforskere – og antropologer – kan bruge.

Læs mere på sdu.dk her

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

In this article:, , , , ,

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading