Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilget næsten 14 millioner kr. til at støtte biokemisk forskning i Danmark.
– Behovet for forskningsinfrastruktur er gennem den seneste årrække steget i takt med den teknologiske udvikling, skriver Uddannelses og Forskningsministeriet.
Derfor har ministeriet bevilliget 13,83 millioner kroner til en ny platform, DK-OPENSCREEN, der skal forbedre danske biologer og kemikeres muligheder for at bruge udstyr, databaser og faciliteter i deres forskning.
DK-OPENSCREEN etableres af DTU i samarbejde med KU, AU og AAU
– Med den danske infrastruktur for kemisk biologi opbygger [vi] en national platform for kemisk biologisk forskning på tværs af institutioner, institutter og discipliner, siger DTU-professor i kemi, Mads H. Clausen i DTU’s udmelding.
I løbet af få år vil platformen DK-OPENSCREEN rumme over 50.000 stoffer til brug inden for biologisk kemisk forskning, fortæller Ingeniøren.
Større netværk, bedre forskning
Hidtil har forskere selv måtte opbygge forskningsnetværk, som har været både begrænsede og mindre effektive.
Med DK-OPENSCREEN kan biologer fra mange forskellige steder dele og få let adgang til stoffer, de skal bruge i forskningen. Kemikere får med platformen bedre muligheder for undersøge, hvordan kemien ændrer på biologiske processer. Dermed vil netværket gavne udviklingen af lægemidler og diagnosticering, og støtte videre medicinsk forskning.
DK-OPENSCREEN er en national forskningsinfrastruktur, men skal også indgå en tilsvarende infrastruktur for hele EU i det samlede EU-OPENSCREEN.
Læs mere hos Uddannelses- og Forskningsministeriet
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























