I Storbritannien trækker Brexit dybe bekymringsrynker over mange forskerpander. Ikke bare ser det ud til at blive sværere at fastholde forskningssamarbejder med resten af Europa, hvorfor ledende personer fra det britiske forskningsmiljø nyligt var på charmetur til flere lande i Europa, herunder Danmark. Ligeså alvorligt er det, at Storbritannien ser ud til at miste rigtig mange forskningskroner.
Hul i økonomien
I 2015 betalte Storbritanien således godt 5,4 mia. euro til EU, men trak hele 8,8 mia. euro den anden vej. Altså en ”nettofortjeneste” på hele 3,4 mia. euro (godt 25 mia. kr). De ser ud til at forsvinde, når UK står uden for EU.
Fra politisk hold er der ikke meget hjælp at hente, om end Teresa May gør, hvad hun kan. Hun har nyligt udtalt at “UK vil gerne have muligheden for fuldt ud at være med i de europæiske forsknings- og innovationsnetværk herunder eftefølgeren til Horizon 2020”, og tilkendegivet at landet naturligvis er indstillet på at betale, hvad det koster.
Den indstilling deler hun imidlertid ikke med landets forskningsminister Sam Gyimah, der bakker en kommentar om ”UK ikke for nogen pris vil være med i Horizon 2020”, fra et andet medlem af regeringen op.
Fra EU side er der heller ikke meget hjælp at hente for Teresa May og den britiske forskningsverden. Det europæiske parlament udtalte i marts, at Storbritanniens deltagelse i Horizon Europe kun kan blive en realitet, ifald det sker uden en netto overførsel af penge ud af EU.
Dermed ligger der mange sten på vejen, inden en eventuel deltagelse i EU’s forskningsaktiviteter kan blive en realitet for Storbritannien efter Brexit.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























