Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Big Science leder efter industripartnere

Big Science har svært ved at finde de rette industripartnere til investeringer for 90 mia

De moderne lysekroner hænger højt, de mørke habitjakker sidder tæt og kaffen flyder dampende ud af de voluminøse kaffemaskiner, der står langs indgangen til Tivoli Congress Center. Formerne er på plads og man forstå godt hvorfor, i betragtning af at mere end 1000 mennesker fra godt 500 virksomheder og organisationer fra 29 lande skal diskutere fordeling af ordrer for godt 12 mia. euro i løbet af de næste 5 år.

Timingen for konferencen – Big Science Business Forum 2018 – er god, mener EU kommissær for forskning i EU Carlos Moedas fra talerstolen:

-I en verden hvor problemerne ikke har nogen grænser og mange af udfordringerne, som fx klimaændringer eller cypersikkerhed, ikke kan løses af én insitution eller ét universitet eller ét land, er Big Science vigtigere end nogen sinde.

God timing for ESS

Også for ESS – det store ”mikroskop” der er under opbygning i Lund – er timingen god, fortæller John Womersley, der er generaldirektør på ESS:

-Vi er godt og vel på toppen af vores byggeaktiviteter, ca. 40% er færdigt, og meget af det vi har lavet indtil nu er ”almindelige” bygninger – altså beton, og stål og den slags. Men nu skal vi til at uddele meget store ordrer for high-tech udstyr som skal ind i bygningerne. Denne her konference giver os en fantastisk mulighed for at vise os frem – og vi håber det giver industrien et sted, hvor de kan komme og tale med os om, hvad vi mangler.

Mange af de store “Big Science”-forskningsfaciliteter står foran at placere store ordrer, og alene i år skal fx. ESS placere ordrer for 200 mio. euro. Førhen har hver Big Science holdt sit eget møde. CERN har fx en lang historie for at samarbejde med industrien og arrangere dage, hvor forskning og industri mødes. Det samme har ITER – et kæmpe testfusionsanlæg i sydfrankrig. Men de trækker traditionelt langt færre industripartnere til end denne konference:

-ITER er en 10 år gammel institution og vi har naturligvis vores supplynetværk, men her ser vi langt flere industripartnere, og hvis Europa skal hænge bedre sammen forskningsmæssigt er det vigtigt, vi også har gode supplyindustrier og det bliver strømlinet mere, forklarer Richard Cobben, der er leder af ITERs delivery afdeling.

Industrien opfatter Big Science som one-shot

Big Sciences har på trods af de mange milliarder de uddeler, ikke altid let ved at finde de gode industripartnere, som er nødvendig for, at faciliteterne kan levere de epokegørende forskningsgennembrud, de er sat i verden for:

-Vi har nogle meget lange tidsperspektiver. Så vi bygger altså noget nu og så først igen om måske 25-30 år. Derfor ser industrien Big Science som en enkeltstående mulighed, for den næste mulighed er for langt væk.

Men sådan mener Richard Cobben ikke det er. I stedet håber han og andre Big Science folk, at industrien i fremtiden vil se dem som et stabilt, løbende marked:

-Der er et stort videnstab, når vi skal ud og finde nye firmaer. Men hvis virksomhederne i stedet kan opretholde en kultur og en viden omkring det, de leverer til os, kan vi lave bedre forskning. For vi er ikke projekter der kommer og går – Big Sciences er et stabilt marked når vi er mange, forklarer Richard Cobben.

Det handler ikke kun om penge

For ESS handler konferencen ikke bare om at få placeret ordrer, forklarer John Womersley fra ESS. Han håber også, at konferencen kan vise ESS frem, som et sted at bedrive fremtidig forskning til gavn for erhvervslivet:

-Vi vil også lægge grunden for et fremadrettet samarbejde med virksomheder, der kan bruge ESS i deres forskning. I løbet af de næste år vil vi gerne give high-tech virksomheder mulighed for, at bruge ESS til bedre at forstå fx en overfladebehandling eller deres magneters virkemåde, så ESS i fremtiden bliver et sted, hvor virksomhederne kan forbedre deres produkter.

Forsiden lige nu:

Forskningens fagfællebedømmelser er blevet en problematisk flaskehals

EVALUERING. Peer review-systemet er hårdt belastet med ventetider, som er eksploderet. Forskningen står med et dobbelt problem, mener forsker, da dets rolle aldrig været vigtigere i en tid, hvor troværdigheden udfordres af AI, preprints og voksende usikkerhed.

Forskere til fonde og universiteter: Samfundsrelevans kræver mere end gode intentioner

DEBAT. Det er på alle måder positivt, at CoARA-initiativet lægger op til et bredere forskningsværdi, lyder det fra to KU-forskere, som dog advarer mod uklare forventninger til samfundsrelevans. Hvis reformen skal lykkes, kræver det skarpere begreber, opkvalificering af forskere og mere viden om, hvad der faktisk skaber effekt.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder

INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading