Hvad skal vi gøre for at sikre fremtiden for vores planet? På hvilken måde bør vi indrette vores samfund i en mere og mere globaliseret verden? Og hvordan udnytter vi bedst de nye teknologier, som skaber både muligheder – men også problemer?
Det er nogle af de spørgsmål, som gør dansk forskning ekstra vigtig i disse år.
Derfor har Danmarks Frie Forskningsfond netop uddelt årets største sum penge til i alt 239 nyskabende forskningsprojekter.
En bredspektret uddeling
Projekterne har rod i et væld af videnskabelige områder, og stammer fra i alt 17 forskellige forskningsinstitutioner. Udover universiteter og hospitaler har fx Kræftens Bekæmpelse, DIIS, Nationalmuseet og SFI fået tilsagn om støtte.
Mange af de projekter, som har vundet DFF´s gunst, fokuserer på det digitale samfund:
-De 239 bevillinger giver os et fingerpeg om, hvor dansk forskning fornyer sig lige nu. Forskerne er eksempelvis på tværs af faglige skel optaget af teknologiske landvindinger og videnskabelige problemstillinger, som opstår, når teknologi og mennesker smelter sammen, siger bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen.
Et af de projekter, Peter Munk Christiansen refererer til, er projektet SEMIOTIC. Forskerne bag vil udvikle et system, der gør, at vi kan bruge data fra vores digitale genstande mere effektivt. Forhåbningen er, at systemet på sigt vil kunne give præcis og hurtig data om fx trafik – og luftkvalitet i byer.
På den humanistiske fløj vil DFF bl.a. støtte et projekt, der vil forbedre brugerinddragelsen i de såkaldte Living Labs. Og et andet projekt vil undersøge, hvad de sociale medier betyder for, hvordan mennesker oplever grænsen mellem ”det private” og ”det professionelle”.
Nye, banebrydende ideer
I alt 1582 projekter har søgt om at få del i de 750 millioner. I udvælgelsen har DFF har været mest interesseret i projekter, der har en original idé og en klar problemformulering.
Og så har det været vigtigt, at projekterne kan bidrage til noget i samfundet forklarer Peter Munk Christiansen:
-Med en gennemsnitlig bevillingssum på 3,3 millioner kroner skaber Danmarks Frie Forskningsfond rum til, at mange dygtige forskere kan forfølge idéer, der behandler aktuelle samfundsrelevante problemstillinger og bidrager til innovation inden for it, højteknologisk industri, lægemiddelindustri, kreativ industri og så videre.
Hoveduddelingen falder i maj.
Du kan læse mere her, og her kan du finde de 239 forskningsprojekter.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























