Flere unge forlader udkantsområderne for at studere i de større byer, men en ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) viser, at kun hver femte flytter tilbage til deres opvækststed, når de er færdiguddannet.
– Årsagen er ikke kun, at der er bedre jobmuligheder og en anden livsstil i byerne, men også at mennesker med tiden slår rod i det lokalområde, de bor i. De unge der er flyttet til byerne, får ofte en partner og et socialt netværk, som gør, at de føler sig knyttet til deres nye bosted, og derfor er de mindre tilbøjelige til at vende tilbage til deres opvækststed, fortæller Hans Skifter Andersen fra SBI, der står bag undersøgelsen til Ritzau.
Centralisering af udannelserne
De senere år er uddannelserne i stigende grad blevet centraliseret i de større byer. Det gælder for alle uddannelserne, både de videregående uddannelser, og de mellemlange og kortere uddannelser.
Afstanden til uddannelsesstederne har en stor betydning for om de unge fra udkantsområderne vender tilbage til deres opvækststed. Undersøgelsen viste bl.a., at de unge som boede langt væk fra uddannelsesstedet sjældnere vendte tilbage efter endt uddannelse.
Hans Skifter Andersen bemærker, at – Centraliseringen af uddannelserne gennem de seneste 25 år har haft store konsekvenser for den geografiske befolkningsskævhed.
Den geografiske skævhed skyldes dog kun i mindre grad, at uddannelserne i udkantsområderne er blevet nedlagt. I stedet er den store vækst i uddannelserne som er placeret i byen en afgørende faktor.
Forsiden lige nu:
Forskningens fagfællebedømmelser er blevet en problematisk flaskehals
EVALUERING. Peer review-systemet er hårdt belastet med ventetider, som er eksploderet. Forskningen står med et dobbelt problem, mener forsker, da dets rolle aldrig været vigtigere i en tid, hvor troværdigheden udfordres af AI, preprints og voksende usikkerhed.
Forskere til fonde og universiteter: Samfundsrelevans kræver mere end gode intentioner
DEBAT. Det er på alle måder positivt, at CoARA-initiativet lægger op til et bredere forskningsværdi, lyder det fra to KU-forskere, som dog advarer mod uklare forventninger til samfundsrelevans. Hvis reformen skal lykkes, kræver det skarpere begreber, opkvalificering af forskere og mere viden om, hvad der faktisk skaber effekt.
Aarhus Universitet investerer 300 millioner i cybersikkerhed og vil gøre Danmark til digitalt fyrtårn
INNOVATION. Med etableringen af AU Cyber satser Aarhus Universitet på forskning, uddannelse og innovation for at beskytte Danmark mod cybertrusler. Samtidig vil universitetet uddanne fremtidens cyberspecialister.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























