Universiteterne efterspørger langsigtede mål og stabile rammevilkår

– Forskningen skal holdes fri af mediedagsordener, og hvad der er moderne lige nu. Der er brug for arbejdsro, sagde rektor på DTU Anders Bjarklev i en paneldebat om forskningsmuligheder og betingelser på Folkemødet. Det skriver Ingeniøren.

De seneste otte år er ministerposten blevet skiftet otte gange på forsknings- og uddannelsesområdet. Det har skabt usikre vilkår og skiftende målsætninger for universiteterne.

Det er ifølge tre universitetsrektorer fra DTU, Syddansk Universitet og Copenhagen Business School et problem, da forskningsresultater ofte bliver til over en mangeårig periode. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at de administrative, politiske og økonomiske rammer skifter hele tiden.

– Forskning har ofte en tidshorisont på 5 til 20 valgperioder, så det er vigtigt, at vi har nogle langsigtede mål at forholde os til, ligesom bevillingen heller ikke kan skifte hele tiden, sagde Per Holten-Andersen, rektor på CBS.

Rektorerne efterspørger politisk dialog
Universitetsrektorerne efterspørger derfor en politisk dialog og en langsigtet plan for forskningsområdet, så det ikke bare skifter hvert år.

– Når det kommer til køb af nye kampfly, så kan det godt lade sig gøre at samle et bredt forlig på langsigtet basis. Hvorfor kan man ikke gøre det samme for forskningen, så der er stabile rammer? spurgte Per Holten-Andersen.

Mette Reissmann, Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører gav universitetsrektorerne ret:

– Der går hurtigt politik i det, fordi politikere maksimalt har en fireårig periode ad gangen. Og det er dysfunktionelt i forhold til forskning, og hun vil derfor gerne være med til at lave en bred aftale.

Universiteterne trænger til en saltvandsindsprøjtning
Hun tilføjede, at universiteterne har været hårdt ramt efter de seneste års sparekrav, og de trænger derfor til en saltvandsindsprøjtning.

– Besparelserne på både forskning og uddannelse inden for de sidste par år har været alt for brutale. Forskere og universiteter skal prioritere benhårdt, og det betyder, at det bliver sværere at få gode nye og skæve ideer op til overfladen, sagde Mette Reissmann.

Det gav Anders Bjarklev hende ret i:

– Det er vigtigt at turde fejle, for forskningens natur er jo, at man får en idé, der nogle gange viser sig at være god og andre gange mindre god. Derfor bliver vi nødt til at skabe et system, hvor folk tør tage en chance, uden man skal frygte for sin fremtid, fordi bevillingerne eller de politiske mål skifter.