Brevet et sendt fra Danske Universiteter, de ottes fælles forening.
Rektorernes utilfredshed går på, at Uddannelses- og Forskningsministeriet indtil nu, ifølge rektorerne, ikke har ønsket at oplyse, hvordan de er kommet frem til de tal og modeller der ligger til grund for de igangværende forhandlinger.
Derudover slår de til lyd for et enklere, mere stabilt system.
Formanden for Danske Universiteter, Rektor på DTU, Anders Bjarklev uddyber kritikken overfor Berlingske:
– Vi er i universitetssektoren opdraget til, at man kan validere ting, tjekke efter, at man kan forstå, hvad der bliver puttet ind i en model, og hvad man bagefter tager ud af den. Hvordan skal vi kunne ændre vores adfærd derhen, ministeren gerne vi have, hvis vi ikke ved, hvilke knapper der drejes på? Det er fundamentalt for os at vide, siger han.
I det nye forslag er det planen at give 20 procent af universiteterne bevillinger som faste grundbevillinger, 70 procent skal udløses efter hvor gode universiteterne er til at få de studerende til at færdiggøre deres uddannelse. De sidste 10 procent foreslår regeringen at fordele på basis af hvor hurtigt de studerende bliver færdige og hvor mange af dem, der efterfølgende kommer i job.
Danske Universiteter ønsker i stedet at fordele de sidste ti procent i to fem procents puljer. Fem procent skal fordeles som regeringen foreslår og de sidste fem procent skal “kobles op på individuelle kvalitetsmål, der indarbejdes i de strategiske rammekontrakter,” som det hedder i brevet.
Søren Pind afviser i et skriftligt svar til Berlingske kritikken om manglende åbenhed. Han skriver at universiteterne “bestemt gerne” må “få forklaret baggrunden for de beregninger, der berører deres egen institution”
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























