Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Universitetsrektorer imod øget kvalitetskontrol

Formand for Danske Universiteters Uddannelsespolitiske udvalg afviser mere kontrol

Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet vil styrke uddannelseskvaliteten med mere kontrol. Universitetsrektorer tror det vil få den modsatte effekt.

Akkrediteringen af universiteterne praktiseres i øjeblikket på institutionsniveau, mens censorsystemet fokuserer på niveauet for den enkelte studerende.

Men der er et hul, når det kommer til akkreditering af de enkelte uddannelser, mener Direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution, Anette Dørge, og formand for Akkrediteringsrådet, Per B. Christensen. Derfor ser de gerne, at man tilføjer et ekstra element i kvalitetssikringen af universiteterne.

Konkret vil de udvide akkrediterings- og censorsystemet ved at indføre peer reviews, som man kender fra kvalitetssikring af forskningspublikationer.

Den tredelte ordning vil betyde, at der skal udarbejdes peer reviews på uddannelser, hvor censorer mistænker kvaliteten for at være utilstrækkelig. I praksis skal de foretages af et eksternt panel, bestående af eksperter inden for de enkelte fagområder.

Det foreslog Annette Dørge og Per B Christensen i et indlæg til Altinget i slutningen af august.

Men nu har universitetsrektorerne Hanne Leth Andersen (RUC) og Per Holten-Andersen (CBS) meldt sig ind i debatten med udmeldingen om, at mere bureaukrati og kontrol kun spænder ben for arbejdet med at øge kvaliteten på uddannelserne:

– Det virker ulogisk og uhensigtsmæssigt, at der tilføjes endnu flere krav til institutionerne, der har været igennem et i forvejen omfattende kontrolapparat for at blive positivt institutionsakkrediteret, skriver de til Altinget.dk.

De genkender ikke behovet for mere kontrol, eftersom Akkrediteringsinstitutionen og Akkrediteringsrådet selv har kunne bevise, at Universiteterne har varetaget ansvaret for interne kvalitetssikringssystemer med succes.

Desuden minder de om, at den eksterne akkreditering af universiteterne tidligere taget udgangspunkt i uddannelserne, men systemet blev kritiseret for at være for bureaukratisk tungt. Derfor ændrede man det til akkreditering på institutionsniveau, hvilket efterlod mere frihed til intern kvalitetssikring. En metode, der fungerer bedre end den tidligere, mener de.

Hanne Leth Andersen og Per Holten-Andersen ser hellere, at de mange ressourcer, som dokumentationen vil koste, bliver udnyttet til at pleje universiteternes kerneopgave: At bedrive uddannelse og forskning i verdensklasse.

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading