Siden han som 21-årig blev diagnostiseret med sygdommen ALS, der langsomt slår nerverne i bevægeapparatet ihjel, har han levet meget længere end lægerne troede muligt. De gav ham to år.
Den ekstra tid har han ikke levet forgæves. På trods af tiltagende udfordringer på grund af sygdommen, hvor han siden 1970erne sad i kørestol og endte med at tale vha. en computer, vedblev han med at udfordre og nytænke fysikken, særligt indenfor kvantefysik og astronomi.
Blandt hans største videnskabelige bedrifter er opdagelsen af, at sorte huller ikke suger alt til sig, men langsomt udsender stråling fra overfladen. En type af stråling der, siden han opdagede den i 1970’erne blev kaldt “Hawking stråling”. Det betyder at sorte huller på sigt vil skrumpe og til sidst forsvinde. Senere begyndte han at interessere sig for liv i rummet og rejser i tiden.
Verdens kendt formidler
Stephen Hawking var kendt som langt mere end en blændende forsker. Som oversætter og formidler af komplicerede problemstillinger så vi alle kunne- om ikke forstå det, så ihvertfald bjergtages af fysikkens forunderlige verden, skrev han flere bøger. I særdeleshed “A Brief History of Time”, blev en populærvidenskabelige bestseller, ligesom hans børnebøger nåede bredt ud. Hans seneste besøg i Danmark i august 2016 i DRs koncertsal, blev udsolgt på 18 minutter.
Gennem fremstiling i tv-programmer som “Star Trek: The Next Generation”, “The Simpsons”, “The Big Bang Theory”, og den oscarvindende film ‘The Theory of Everything, der portrætterer hans liv, opnåede han velfortjent berømmelse og blev en ikonisk figur indenfor den videnskabelige verden.
Verden over begræder forskere hans død og priser hans liv. For eksempel skriver den kendte videnskabsformidler og astrofysiker Neil DeGrasse Tyson på twitter:”His passing has left an intellectual vacuum in his wake. But it’s not empty. Think of it as a kind of vacuum energy permeating the fabric of spacetime that defies measure.”
Men hans store gennemslagskraft blandt verdens mange andre nysgerrige viser sig også igennem talrige beskeder på twitter. For eksempel skriver Katy Perry: “There’s a big black hole in my heart hours before Pi day”, mens Michael Wheatland tweeter: “The world has lost one of it’s best parts today. your humour and contribution to our world will be sorely missed. I can’t imagine a life more well lived.”
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























