Grådighed har gjort os sårbare – nu må vi investere forskningsmidler i vores sikkerhed
DEBAT. Der er et presserende behov for at vi gør op med årtiers manglende investeringer i forskningen som kan sikre vores nationale sikkerhed. Samtidigt skal universiteterne indføre en større påpasselighed til internationale samarbejder, lyder det fra DTU-professor.
Efter en årrække som prorektor er Rasmus Larsen nu tilbage som professor på DTU. Foto: DTU
Skrevet af Rasmus Larsen, professor på DTU Compute og nyligt afgået prorektor på samme universitet.
Dødssynden grådighed har kompromitteret vores økonomiske og nationale sikkerhed. Draghi-rapporten konstaterer, at vi i EU har ladet vores velstand og vækst bygge på billig russisk gas, billig kinesisk arbejdskraft og amerikanske sikkerhedsgarantier uden at vi har omsat gevinsterne i investering i fremtiden, i reformer og i forskning og uddannelse.
I Danmark har vi underprioriteret forskning, der understøtter vores Forsvar og sikkerhed og universiteterne har tidligere ukritisk åbnet dørene for den kinesiske stats talentprogrammer og negligeret at lave risikovurderinger ved internationale samarbejder, ansættelser, gæsteforskere og adgang.
TEMASERIE: DANMARK SOM FORSKNINGSNATION I EN FORANDRET VERDEN
Her på Science Report sætter vi i kommende tid sætte fokus på, hvordan Danmark agerer som forskningsnation i en forandret verden præget af geopolitisk usikkerhed og med en stigende intens konkurrence om viden og teknologier.
Gennem baggrundsartikler, interviews og en debatserie med centrale aktører fra og med relation forskningsverdenen vil vi facilitere en diskussion om, hvordan vi definerer en dansk forskningsnation, der står stærkest muligt i den globale konkurrence – uden at vi hverken forholder os naivt til sikkerhedshensyn eller giver fuldkomment køb på forskningens idealer om åbenhed, samarbejde og transparens.
Danmark og vores alliancer står ubøjeligt bag Ukraines kamp for frihed og forsvar mod Ruslands invasion den 24. februar 2022 herunder med militær støtte. Krigen demonstrerer gang på gang teknologispring, hvor evnen til hurtig innovation forhindrer modparten i at få et overtag.
Vi skal opbygge et forsvar
Vi er udsat for terrortrusler og cyber- og fysiske angreb på vores energi-, transport- og forsyningsinfrastruktur og her udfordres vi løbende på vores evne til at efterforske, forudse, opdage og forhindre angreb. Svaret og afskrækkelsen af vores fjender både for egentlig krig og hydride angreb er (også) et vidensberedskab og et forsknings- og innovationsøkosystem, der kan understøtte forsvar, myndigheder og industri.
Vi ligger langt efter vores allierede når det gælder forsvarsteknologisk forskning. Alene Forsvarets Forskningsinstitutt i Norge, som understøtter forsvar og industri, har et budget på 1,3 milliarder norske kroner (2023) og mere end 800 årsværk. I Danmark har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oprettet et kontor ”Danish Defence Innovation Unit” og Universiteter og GTS’s Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) er sat i gang med årlige bevillinger fra forskningsreserven på 30-40 millioner kroner.
Der er en efterspørgsel i alle Forsvarets værn og forsvarsindustrien for opskalerede F&I programmer og triple helix-samarbejde og internationalt samarbejde i vores alliancer. Universiteter og GTS’er er klar.
Det, der kræves nu, er politisk prioritering, så dette vigtige spørgsmål ikke falder mellem stolene i Forsvarsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og Beredskabsministeriet.
Trusselbillede stiller nye krav til universiteter
De danske universiteter har stoppet aftaler om nye kinesiske statssponsorerede ph.d.-stipendier i Danmark. Anbefalingerne fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Udvalg vedrørende Rådgivning om Internationale Samarbejder (URIS) om risikovurderinger ved samarbejder, ansættelse, gæster og adgang er implementerede.
Når dette er erkendt er det kun dødssynden, dovenskab der forhindrer os i at gøre noget ved det.
Imidlertid udvikler trusselsbilledet sig: efterretningstjenesterne hæver trusselsniveauet for uretmæssig teknologioverførsel særlig fra Kina, Rusland og Iran; stormagtsrivaliseringen og det globale teknologikapløb om, hvor værdier og vækst skabes, stiller nye krav til universiteters evne til at værne om de data og informationer myndigheder og virksomheder betror os; og et øget omfang af forsvarsteknologisk forskning stiller nye sikkerhedskrav.
Der er behov for at kunne omsætte risikovurderinger til indhegning af projekter og programmer med konkrete sikkerhedsniveauer for adgang. Dermed vil der blive skabt en klarhed for alle forskningsprojekter og -samarbejder.
Når dette er erkendt er det kun dødssynden, dovenskab der forhindrer os i at gøre noget ved det.
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Nødvendig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
