Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Kultur

Børn forvandles til grønbrogede tudser gennem nyt forskningsprojekt

REPORTAGE. I Zoologisk Have udfolder sig et nyt forskningsprojekt, hvor børn får øjnene op for tabet af dyreliv og lærer, hvordan de kan være helte for Danmarks truede paddearter.

Nanna Nørgaard Mathiesen og Louise Nordbjerg fra Zoologisk Have har overtaget et forskningsprojekt, hvor de nu skal tage børn på fra 3-10 år gennem en lydrejse, der lærer dem om de truede paddearter i Danmark. Foto: Science Report

– Forestil jer, at I cykler cirka 20 minutter væk fra Zoologisk Have. Der er et sted, der hedder Nordhavn. Her ligger en stor byggeplads fyldt med larm og mennesker, biler og store maskiner. Men der er også øer med natur. Der er vandhuller. 

Sådan begynder et nyt forskningsforsøg midt i Zoo København. Inde i et højt tippi-formet telt på sivmåtter ligger ni børn med lukkede øjne. De har taget skoene af og forestiller sig nu, at de er grønbrogede tudser. 

Lyset er dæmpet. Træbjælkerne, der holder teltet oppe, er viklet ind i lyskæder, og mellem børnene står der vandbaljer pyntet med høje grønne sivplanter. 

Det handler om at forstå og føle tudserne på en anden måde, end hvis du bare får at vide, at den grønbrogede tudse er truet.

Sabrina Vitting-Seerup, adjunk i forskningsformdiling fra Københavns Universitet

Fra højtalerne i hjørnet lyder optagelser fra den grønbrogede tudses habitat i Nordhavn. Vand mod bredden, siv i vinden og insekter i luften.

Det er her, at en gruppe forskere eksperimenterer med en ny måde at fortælle om biodiversitet på. Gennem lyd og en guidet meditation bliver børnene inviteret ind i livet som en grønbroget tudse.

– Eksperimentet handler om at kommunikere biodiversitetstab gennem lyd. Vi har fokuseret på den grønbrogede tudse, fordi den er truet i Danmark, forklarer Martin Grünfeld, adjunkt i forskningsformidling ved Københavns Universitet. 

Sammen med sin kollega Sabrina Vitting-Seerup er han i gang med et større projekt om at formidle bæredygtighed på nye måder med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

En rejse ind i tudsen verden

Louise Nordbjerg, formidlings- og undervisningschef i Zoo København, sidder midt i kredsen. Det er hende, der guider børnene gennem den rejse, som starter i Nordhavn blandt gravemaskiner og maskinlarm. Men før maskinernes indtog levede tudserne varmt, vådt og trygt i Nordhavns små vandhuller.

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.

Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.

Gratis prøveadgang »

Har du problemer med ip-login: Klik her

Har du allerede abonnement? Log ind her:

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading