De naturhistoriske samlinger på Statens Naturhistoriske Museum, Naturhistorisk Museum i Aarhus og Science Museerne på Aarhus Universitet bliver gjort digitalt tilgængelige.
– Det er det største digitaliseringsprojekt af sin art i Danmark, siger professor Nikolaj Scharff, forsknings- og samlingschef ved Statens Naturhistoriske Museum.
Danmarks nationale naturarv indeholder sjældne dyre- og plantearter, sten og mineraler fra hele verden. Den er indsamlet gennem mere end 400 år.
– Vi har omkring 19 millioner genstande i samlingerne, siger Nikolaj Scharff.
Museernes samlinger tænkes nok ikke som infrastruktur
Digitaliseringsprojektet bliver gjort muligt gennem en bevilling på knap 30 millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Pulje til Forskningsinfrastruktur.
– Museernes samlinger tænkes nok ikke som infrastruktur, men det er netop det, de er. Forskerne bruger samlingerne til samlingsbaseret forskning, siger Nikolaj Scharff.
Vil ansætte nye medarbejdere
Digitaliseringen af den danske naturarv er en del af projektet DaSSCo – Danish System of Scientific Collections. DaSSCo har et samlet budget på godt 60 millioner. Ud over Uddannelses- og Forskningsministeriets infrastrukturmidler, bidrager også de deltagende museer med midler. DTU bidrager med teknisk metodeudvikling til scanning af museumsgenstandene.
– At få et bidrag fra forskningsinfrastrukturmidlerne er betinget af, at modtagerne bidrager med egne midler. Vores bidrag til projektet bliver primært i form af medarbejdertid, siger Nikolaj Scharff.
Han fortæller videre, at alene på Statens Naturhistoriske Museum, arbejder der ca. 30 personer i samlingerne. Alle 30 vil bidrage til digitaliseringen. Derudover vil museerne ansætte nye medarbejdere, der udelukkende skal beskæftige sig med digitaliseringsprojektet.
Vil digitalisere 1,5 milliarder genstande
DaSSCo er en del af en ny europæisk forskningsinfrastruktur ved navn DiSSCo – Distributed System of Scientific Collections, der har samme formål som DaSSCo, men på europæisk plan. Initiatived til DiSSCo kom fra en håndfuld store europæiske museer, herunder Statens Naturhistoriske Museum. Ambitionerne er at gøre mere end 1,5 milliarder genstande i europæiske museer digitalt tilgængelige.
– Vi vil samle digitale data fra 120 museumssamlinger fordelt på hele Europa, siger Nikolaj Scharff.
Digitaliseringen af samlingerne gør, at genstande og data bliver tilgængelige for både helt almindelige borgere med bred interesse for naturvidenskab og forskere med snævre projekter.
– Vi samler ikke ind for at gemme for offentligheden. Tværtimod. Vores samlinger skal være som et bibliotek, hvor data er tilgængelige og skal bruges, siger Nikolaj Scharff.
Med digitaliseringen åbner vi samlingerne for hele verden
Nikolaj Scharff fortæller, at projektet arbejder på en adgangsportal med tre forskellige indgange til samlingerne. Som bruger kan du søge på kort efter, hvor forskellige genstande er blevet fundet. Du kan søge i lister, hvor alle genstandene er beskrevet i detaljer. Derudover bliver det muligt at søge i billeder.
Demokratisering af samlingerne
Adgangen bliver gratis, og det er ligegyldigt, om du er forsker fra Tanzania eller pensionist i Ringkøbing.
– Normalt har vi hvert år hundredvis af forskere, der arbejde i vores samlinger. Typisk kommer forskerne fra den nordlige halvkugle, siger Nikolaj Scharff.
Han kalder digitaliseringen for en ”demokratisering” af samlingerne.
– Med digitaliseringen åbner vi samlingerne for hele verden, og så betyder det ikke noget, om du sidder i et land eller på et universitet med få ressourcer, siger Nikolaj Scharff.
På nuværende tidspunkt regner Nikolaj Scharff med, at der bliver åbnet for adgang til DaSSCO fra 2023. DiSSCo forventes at gå i luften fra 2025.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























