Historieprofessor fra RUC har gennem fire år gransket queer-kvinders liv i Danmark 1870-1920 og formidler den i en blanding forskning og skønlitteratur i bogen De nye kvinder. Her er artiklen opsummeret i fem punkter:
- Fra arkiver til bog: Gennem politirapporter, kirkebøger og hospitaler har Andreassen rekonstrueret livshistorier om kvinder, der levede og elskede sammen.
- Skønlitteratur møder forskning: Bestsellerforfatter Merete Pryds Helle har bidraget med skønlitterære kapitler, der levendegør materialet.
- Usynlige spor: Queer-historie findes sjældent direkte – i stedet dukkede spor op som sidebemærkninger i officielle dokumenter.
- Overraskende accept: I modsætning til homoseksuelle mænd, som ofte blev kriminaliseret, levede mange lesbiske kvinder tilsyneladende åbent og socialt accepteret.
- På tværs af samfundslag: Fra pæne borgerskabsdamer til arbejderkvinder viser materialet, at kvinders kærlighed til kvinder var en del af alle samfundslag.
En historieprofessor går ind på et forskningskontor på RUC med en generøs bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond. Fire år senere går hun ud igen sammen med en skønlitterær redaktør, en detektiv og bogen ‘De nye kvinder’.
Med tanke på artiklens rubrik har du formentligt allerede gættet, at svaret på den gåde er, at de alle sammen er Rikke Andreassen. Historieprofessoren fra RUC har nemlig måtte agere i bred palet af roller undervejs både forskningen i og formidlingen af queer-kvindernes Danmarkshistorie i perioden 1870-1920, som netop er udgivet i bogform på Politikens Forlag.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.
Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.
Har du problemer med ip-login: Klik her
Har du allerede abonnement? Log ind her:
