Som institution dokumenterer Nationalmuseet den verden, vi lever i og de kulturhistoriske perioder, der får betydning for vores historieforståelse i fremtiden. Derfor vil man på museet også dokumentere den historieskrivning, der bliver skrevet lige nu i Danmark og verden, i forbindelse med coronapandemien.
Nationalmuseet indsamler derfor genstande og data til fremtidens historieskrivning om ‘dengang vi blev ramt af corona-pandemien’ med indsamlingen “Dage med corona”.
Indsamlingen blev igangsat allerede tilbage i maj, men nu, hvor vi står på tærsklen til en ny krise med corona, beder Nationalmuseet flere danskere om at bidrage til indsamlingen, som er forlænget til udgangen af året, oplyser museet.
Indsamlingen gælder både videoer og fotos, men man kan også besvare et spørgeskema, udfærdiget af museet, om hverdagen under pandemien.
Dokumentationen gemmes til eftertiden, så man i fremtiden kan bruge erfaringerne. I nærmere fremtid vil besvarelserne for eksempel indgå i forskningsprojekter, der undersøger hverdagene med corona, sundhed, sygdom, samfundsmobilisering, sociale fællesskaber og meget andet under epidemien.
Viden til vores efterkommere
Nationalmuseet har en vigtig rolle i forhold til at indsamle viden og bevare historiske data til vores efterkommeres forståelse af deres historie og samfund.
I april lancerede Nationalmuseet i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Medicinsk Museion, DTU og AOF indsamlingen af beretninger om danskernes oplevelser under nedlukningen af landet. Initiativet er støttet af VELUX Fonden.
Flere hundrede danskere har allerede indleveret dagbøger, digte, fotos og videoer, som bærer vidnesbyrd om en pandemi, der har vendt hverdagen på hovedet for alle.
– Beretningerne kan blandt andet minde os om, hvorfor vi for alt i verden må undgå en ny nedlukning. De personlige historier vidner om nærhed, omsorg, samfundssind og kreativitet – men også om søvnløshed, stress, angst og sorgen over tabt tid for en ungdom, der kæmpede med alt, hvad den havde for at overholde retningslinjerne, skriver Nationalmuseet på deres hjemmeside.
Vi er vidner til nyere tids historieskrivning
Siden den spanske syge kostede millioner af menneskeliv, da den hærgede i årene 1918-20, har vi ikke haft en pandemi inde på livet.
Derfor er vi lige nu vidner til nyere tids historieskrivning, og derfor “står vi ved en historisk skillevej, og vores handlinger nu har betydning for, hvilken historie vi skriver”, siger museumsdirektør på Nationalmuseet, Rane Willerslev. Han fortsætter:
– Bliver vi landet, der flere gange måtte lukke ned konsekvent, eller fik vi ”lært dansen med corona”? Om 50 til 100 år vil vores efterkommere se tilbage på 2020 med interesse for, hvordan danskerne reagerede og handlede på en pandemi i en globaliseret verden. Derfor opfordrer vi danskerne til at bidrage til fremtidens historieskrivning ved at dokumentere deres corona-hverdag sammen med Nationalmuseet. Vores egne valg som individer gør en stor forskel,
Læs mere om indsamlingen “Dage med Corona” her.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























