Som institution dokumenterer Nationalmuseet den verden, vi lever i og de kulturhistoriske perioder, der får betydning for vores historieforståelse i fremtiden. Derfor vil man på museet også dokumentere den historieskrivning, der bliver skrevet lige nu i Danmark og verden, i forbindelse med coronapandemien.
Nationalmuseet indsamler derfor genstande og data til fremtidens historieskrivning om ‘dengang vi blev ramt af corona-pandemien’ med indsamlingen “Dage med corona”.
Indsamlingen blev igangsat allerede tilbage i maj, men nu, hvor vi står på tærsklen til en ny krise med corona, beder Nationalmuseet flere danskere om at bidrage til indsamlingen, som er forlænget til udgangen af året, oplyser museet.
Indsamlingen gælder både videoer og fotos, men man kan også besvare et spørgeskema, udfærdiget af museet, om hverdagen under pandemien.
Dokumentationen gemmes til eftertiden, så man i fremtiden kan bruge erfaringerne. I nærmere fremtid vil besvarelserne for eksempel indgå i forskningsprojekter, der undersøger hverdagene med corona, sundhed, sygdom, samfundsmobilisering, sociale fællesskaber og meget andet under epidemien.
Viden til vores efterkommere
Nationalmuseet har en vigtig rolle i forhold til at indsamle viden og bevare historiske data til vores efterkommeres forståelse af deres historie og samfund.
I april lancerede Nationalmuseet i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Medicinsk Museion, DTU og AOF indsamlingen af beretninger om danskernes oplevelser under nedlukningen af landet. Initiativet er støttet af VELUX Fonden.
Flere hundrede danskere har allerede indleveret dagbøger, digte, fotos og videoer, som bærer vidnesbyrd om en pandemi, der har vendt hverdagen på hovedet for alle.
– Beretningerne kan blandt andet minde os om, hvorfor vi for alt i verden må undgå en ny nedlukning. De personlige historier vidner om nærhed, omsorg, samfundssind og kreativitet – men også om søvnløshed, stress, angst og sorgen over tabt tid for en ungdom, der kæmpede med alt, hvad den havde for at overholde retningslinjerne, skriver Nationalmuseet på deres hjemmeside.
Vi er vidner til nyere tids historieskrivning
Siden den spanske syge kostede millioner af menneskeliv, da den hærgede i årene 1918-20, har vi ikke haft en pandemi inde på livet.
Derfor er vi lige nu vidner til nyere tids historieskrivning, og derfor “står vi ved en historisk skillevej, og vores handlinger nu har betydning for, hvilken historie vi skriver”, siger museumsdirektør på Nationalmuseet, Rane Willerslev. Han fortsætter:
– Bliver vi landet, der flere gange måtte lukke ned konsekvent, eller fik vi ”lært dansen med corona”? Om 50 til 100 år vil vores efterkommere se tilbage på 2020 med interesse for, hvordan danskerne reagerede og handlede på en pandemi i en globaliseret verden. Derfor opfordrer vi danskerne til at bidrage til fremtidens historieskrivning ved at dokumentere deres corona-hverdag sammen med Nationalmuseet. Vores egne valg som individer gør en stor forskel,
Læs mere om indsamlingen “Dage med Corona” her.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























