På trods af årtiers politisk fokus, handleplaner og kampagner, er den danske model for organdonation slet ikke god nok, som den er i dag.
Det fremgår i den nye bog, “Organdonation – og behovet for en ny model” af post.doc. ved Statskundskab på Aarhus Universitet, Andreas Albertsen. Bogen er baseret på et forskningsprojekt, der er støttet af Carlsbergfondet og Aarhus Universitets Forskningsfond.
Det anslås, at der er ca 400 danskere, der lige nu venter på at modtage et nyt organ – og at der af samme grund dør en dansker, som venter på et nyt organ, hver 14. dag. Selvom danskerne egentlig generelt er positivt stemte over for organdonation, er der stadig kun få danskere, der melder sig som organdonorer. Faktisk er det mindre end hver fjerde dansker, der i dag har tilkendegivet deres holdning til organdonation.
I sin nye bog foreslår Andreas Albertsen derfor, at det er på tide med en alternativ model for organdonation i Danmark, hvor man i stedet for et aktivt tilvalg, aktivt skal fravælge at blive organdonor.
Fravalg frem for tilvalg
Konkret præsenterer Andreas Albertsen i bogen tre alternativer til den nuværende model: en model, hvor alle tvinges til at tage stilling, når de tager kørekort; en model hvor registrerede donorer kommer foran i køen, hvis de mangler et organ; og til sidst en model med aktivt fravalg.
Selv argumenterer han for, at Danmark skal vælge sidstnævnte model, hvor man aktivt skal fravælge – og ikke tilvælge – at blive organdonor. En model, hvor alle er donorer, hvis de ikke aktivt har meldt fra, vil give flere organer og kunne redde flere liv. En sådan model vil også være etisk forsvarlig, argumenterer Andreas Albertsen for.
– Aktivt fravalg fastholder, at den enkelte i sidste ende selv bestemmer, hvad der skal ske med ens organer. Den nuværende model bliver altså vendt om, så de, der ikke ønsker at donere, selv skal melde fra, siger Andreas Albertsen.
Med denne model ville man gå samme vej, som England, Holland og Island netop har gjort, og ifølge Andreas Albertsen bør Danmark trække på erfaringer med alternative modeller for organdonation fra andre lande:
– Erfaringerne fra andre lande viser, at det giver flere organer og redder flere liv, siger han.
Aktivt fravalg har længe været diskuteret i den danske debat om organdonation. Forslaget er behandlet flere gange af Etisk Råd og blev drøftet i Folketinget i 2018 på baggrund af et borgerforslag, men modellen er gentagne gange blevet afvist.
Imidlertid er der mangel på organdonorer, så derfor er der brug for nye alternativer, mener Andreas Albertsen.
Systematisk diskussion
Bogen er den første udgivelse på dansk, der systematisk diskuterer, hvordan vi får flere organdonorer i Danmark. Undervejs inddrager Andreas Albertsen de filosofiske og etiske problemstillinger, der knytter sig til organdonation.
Problemstillinger, der blandt andet angår, om den enkelte kan bestemme over sin egen krop efter døden, om efterladte familiemedlemmer skal have vetoret mod transplantation – om vi som samfund bør prioritere nogle mennesker over andre i køen til et nyt organ og dermed, måske, et nyt liv.
Bogen er blevet til på baggrund af Andreas Albertsens forskningsprojekt “Scarcity of Organs: The Role of Families, Markets and the State in closing the Gap”, der er støttet af Carlsbergfondet og Aarhus Universitets Forskningsfond.
Læs mere om Andreas Albertsens forskningsprojekt hos Carlsbergfondet og om bogen hos Aarhus Universitetsforlag.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























