Artiklen er en genudgivelse. Den er udgivet første gang d. 3. september 2020.
“Fortællingerne i denne bog tager læseren med ind i 25 forskningsfelter, hvor grænsen mellem kendt og ukendt hele tiden forskubbes, hvor etablerede idéer brydes med nye indsigter, og hvor forskere konstant arbejder sig frem til dybere erkendelse, oftest møjsom- meligt, skridt for skridt, men også i lykkelige øjeblikke af pludselig klarhed”.
Sådan lyder forordet i bogen Fortællinger fra Grundforskningens Grænseland, der i dag er udkommet. Det er Danmarks Grundforskningsfond, der udgiver bogen sammen med Videnskabernes Selskab, og den er skrevet af professor Stine Falsig Pedersen.
– Jeg synes, det er helt vildt, hvad der bliver lavet af indlysende vigtig forskning rundt omkring i Danmark, netop fordi – vil jeg hævde – det ikke er drevet af nytteværdi, men af nysgerrighed, fortæller Stine Falsig Pedersen under bogreceptionen.
Med bogen ønsker Grundforskningsfonden at skabe et indblik i, hvad det er for personer, der driver forskningsprocessen i Danmark anno 2020, og hvad der driver dem.
– Vi ved rigtig meget om mange af de dygtigste forskere fra de sidste par hundrede år. Baseret på den viden har vi opbygget nogle myter om, hvad en forsker er, hvad der driver en forsker, og hvad det er for nogle karaktertræk, en forsker her. Det er meget lettere at se, når vi kigger bagud, fortæller Søren-Peter Olesen, direktør i Grundforskningsfonden:
– Men hvad ser vi i dag? Er det de samme karaktertræk? Har de forskningsledere, vi (Grundforskningsfonden, red.) deler midler ud til, den genuine nysgerrighed? Har de den stamina, der skal til, for bare at blive ved med at forske? Det interesserer vi os rigtig meget for i Grundforskningsfonden.
– Det er jo ikke noget, man kan se i et cv, men det dybt interessant; hvad er forskere? Er det en speciel type personer, eller er de dybest set ligesom alle andre? Det kunne være spændende at gå dybere ind i det, forklarer Søren-Peter Olesen.
25 fortællinger
Derfor fik Søren-Peter Olsen, professor Stine Falsig Pedersen med på idéen om at lave en bog, der tegner et portræt af nogle af de forskere, der driver dansk grundforskning anno 2020.
– Så fandt vi 25 meget forskellige centerledere. Alle er nuværende eller tidligere centerledere i Grundforskningsfonden. Og det er jo ikke en komplet liste. Det er et udsnit, vi har taget, fordi de er forskellige, understreger Søren-Peter Olesen.
Via Stine Falsig Pedersens samtaler med centerlederne, tager bogen læseren med ind i 25 forskningsfelter, hvor grænsen mellem kendt og ukendt hele tiden forskubbes, hvor etablerede idéer brydes med nye indsigter, og livshistorier flettes sammen med forskningsområder i tørsten efter ny viden og forståelse af den verden, som omgiver os.
Alle kunne blive enige om, at excellent forskning er ordentlig forskning, og det er det lange, seje træk
Undervejs har forskerne taget fat i mange forskellige emner også nogle, der ikke nødvendigvis handler om selve forskningen, fortæller Stine Falsig Pedersen. Det gælder for eksempel, hvordan arbejdsforholdene for forskere har ændret sig over årene, siger hun og læser et citat op fra bogen;
– Det er ekstremt uattraktivt at blive forsker i dag. Ikke når du sidder på flæsket som mig, men når du er ung. Hvis folk spørger, siger jeg, at de kun skal blive forsker, hvis de ikke kan lade være. Konkurrencen er så hård, at med mindre du er drevet og talentfuld, så glem det, lyder det blandt andet fra professor Eske Willerslev.
Men hvad har centerlederne i bogen så tilfælles?
– Alle centerledere er meget flittige, ordentlige, de har ambitioner, de er nysgerrige, de har stor selvtillid, de har gåpåmod, de bekymrer sig for økonomi – det tror jeg for så vidt også man gjorde i Tycho Brahes tid. Ikke desto mindre er økonomien en tiltagende vigtig ting, og den er man nødt til at have styr på, fortæller Søren-Peter Olesen.
Noget andet, der går igen blandt de 25 forskere, er, at når man spørger dem; hvad er excellent forskning? Lyder svaret;
– Det er frem for alt gode data. Det værste, man kan tænke sig, det er, hvis nogen sjusker med deres data. Så alle kunne blive enige om, at excellent forskning er ordentlig forskning, og det er det lange, seje træk, siger Søren-Peter Olesen.
I bogen har Stine Falsig-Pedersen også bedt forskere fortælle om noget af det vigtigste, de har lavet. Også her var svarene påfaldende ens, fortæller Søren-Peter Olesen:
– Mange tog faktisk deres første arbejde frem. Jeg tror, det er fordi, der kom en ung person ind i et setup, og så skete der ét eller andet. Mange nybrud sker jo blandt unge mennesker.
Fortællinger fra Grundforskningens Grænseland – samtaler med 25 nutidige forskere i Danmark er udgivet af Danmarks Grundforskningsfond og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























