Det seneste år har sygdomsbehandling, pandemi og forståelse af ukendte bakterier gennem lægevidenskaben fyldt enormt meget. I Danmark og i udlandet har det været faste samtaleemner i den offentlige debat på et hidtil uset niveau.
I den kontekst har Københavns Universitet nu lavet en lille udstilling, som handler om at indfange epidemier. Udstillingen rummer eksempelvis fotografier af mikroskopglas med væv, og det overordnede tema er mødet mellem sygdom og den videnskab, der søger at forstå og kategorisere.
Kontroltab til sygdom
– Som den nuværende epidemi har vist, griber vi tilbage i historien for at forstå, hvad der har ramt os. Den bevægelse ville vi gerne gøre helt konkret med dette projekt. Og Nicolai Howalts billeder formår netop både at fange historien i de gamle genstande og at gøre dem helt taktilt nærværende for os.
Sådan siger Karin Tybjerg, lektor ved Medicinsk Museion. Hun står for kuratering og konceptudvikling på projektet sammen med Helene Scott-Fondsman, ph.d. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, og researchassistent på KU Kristine Frøsig Moseholm.
Fotografen bag, Nicolai Howalt, har erfaring med at skildrer både dødelighed og livets skrøbelighed i sit kunstneriske arbejde. Hans værker har en materiel karakter, og i denne udstilling dykker han helt ned i de mikroskopiske detaljer, der har haft afgørende betydning for at karakterisere epidemier op igennem lægevidenskabens historie.
Epidemier i et historisk perspektiv
Fotografierne er taget af museets genstande som rør, kolber eller kolera på flaske helt tæt på. Objekter som videnskabsmænd har brugt i forsøget på at forstå fortidens store og ødelæggende epidemier som kobber eller kolera.
Udstillingen trækker tråde tilbage til fortiden og skildrer, hvordan mennesket forsøger videnskabeligt at håndtere de sygdomme, der spreder sig i samfundet. Sygdomme, der på mange måder minder om COVID-19.
Det var i sidste del af 1800-tallet, at man begyndte at kunne isolere bakterier og studere dem i mikroskopglas. Men først i 1980 kom den første systemiske vaccine, der udryddede kobber. Udstillingen ved navn “PANDEMIA – Cunning offerings from above” skildrer også den historiske rejse.
Økonomisk har projektet fået støtte af henholdsvis Poul M. Assens Fond og CBMR Novo Nordisk fonden. Det løber fra 13 november. 2020 til 21. februar næste år. Gæster på museet kan finde udstillingen mellem det historiske apotek og auditoriet. Billetter skal bestilles online.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























