Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Kultur

Populært videnskabsprogram får støtte fra fond

Støtten fra Carlsbergfondet gør det gratis for lytterne at tilgå

Lone Frank. Foto: Robin Skjoldborg

Siden sommeren 2016 har radiolyttere hver eneste uge haft mulighed for at høre en dansk forsker debattere et særligt emne inden for videnskab i samtale med værten Lone Frank, der selv er videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi.

Det er sket under programtitlen “24 spørgsmål til professoren”, og i lang tid var det den danske public service-radiostation Radio24syv, som udbød det.

Men da kanalen sidste år måtte slukke mikrofonerne, blev det overtaget af mediekoncernen Berlingske Media, og i dag udkommer det under Weekendavisen, hvor Lone Frank også er tilknyttet.

Siden dag ét har podcasten været støttet økonomisk af Carlsbergfondet, men da ejerskiftet var undervejs, var det endnu uvist, om det ville fortsætte. 

Men d. 2. januar 2020 lykkedes det, og Weekendavisen og Carlsbergfondet fik en aftale i hus om fortsat støtte.

Aftalen gælder for resten af året, og den betyder, at danskerne gratis kan tilgå “24 spørgsmål til professoren”. Det glæder bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher.

– Vi er meget tilfredse med, at vi kan videreføre støtten til videnskabspodcasten “24 spørgsmål til professoren” og hermed sikre, at alle danskere får mulighed for gratis at lytte til de ugentlige samtaler om videnskabelige emner af snart sagt enhver art. Programmet flugter glimrende med Carlsbergfondets dannelsesidealer og vores ønsker om at udbrede kendskabet til forskning og videnskab bredt i samfundet, siger Flemming Besenbacher. 

Han er heller ikke i tvivl om, hvorfor videnskabspodcasten er så stor en succes.

– Den popularitet, som programmet gennem årene har opnået i alle hjørner af Danmark og blandt folk i alle aldre, kan ikke mindst tilskrives Lone Frank, der har været og fortsat vil være en fremragende vært. Som ingen andre kan hun føre intelligente samtaler om svære emner på en måde, så alle kan være med og blive klogere, siger Flemming Besenbacher.

Frit for alle – også tidligere programmer
Hovedessensen i aftalen mellem Weekendavisen og Carlsbergfondet er som sagt, at programmet nu kan høres gratis.

Det er derfor muligt at høre det via Weekendavisens egen hjemmeside, men podcasten bliver også tilgængelig hos Carlsbergfondet selv.

Også tidligere programmer, der ellers er produceret af Radio24syv, vil være gratis at tilgå for lytterne. De kan enten tilgås hos Carlsbergfondet eller på podcasttjenesten Podimo.

De forventes tilgængelige i midten af januar.

Forsiden lige nu:

Her er de fem mest læste artikler i 2025

FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder

INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading