I maj 2018 meddelte den daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), at han stopper som minister, og i dansk politik i øvrigt, med øjeblikkelig virkning.
– Jeg føler mig tømt. Jeg har kæmpet med hver en fiber i min krop for dét, jeg troede på i alle år. Jeg har brugt enorme kræfter på det, og jeg mangler den sidste sultne energi, fortalte Søren Pind dengang i et stort interview til Berlingske.
Halvandet år efter det pludselige exit har den erfarne politiker udgivet en erindringsbog om sine mange år i inderkredsen af dansk politik. Fra den spæde start i ungdomspolitik på Bornholm over lokalepolitik i København til national politik på Christiansborg, senest som minister for uddannelse og forskning.
I sin bog, Frie ord, kommer Søren Pinds erindringer fra sit sidste ministerkontor først og fremmest til udtryk som en skarpladet kritik af de institioner, han stod i spidsen for.
– Universiteterne, professionshøjskolerne – institutionerne – havde (..) altid deres egen dagsorden, hvor de altid, når det kom til stykket, tænkte på sig selv. Det er formodentlig en svær mekanisme at undgå. Alligevel kunne jeg nogle gange blive chokeret over egoismen i disse sammenhænge, skriver Søren Pind.
Det tidligere minister går ikke nærmere i dybden med, hvorfor han opfatter uddannelsesinstitutionerne som egoistiske. I stedet beskriver han, at Aalborg Universitet “gang på gang [blev] friholdt for indgreb, andre institutioner blev udsat for”, når der skulle træffes beslutninger på Christiansborg.
Det var et kæmpe privilegium at få lov til at føre samtaler med disse mennesker, der brændte for noget, som gør Danmark til et bedre sted
Det hænger, ifølge Pind, sammen med, at de nordjyske repræsentanter i den daværende regering “altid sikrede, at uanset hvad der skulle igennem, skulle Aalborg Universitet sikres”. Og den pris, var Søren Pind efter eget udsagn villig til at betale “for at få tingene igennem”, skriver han, igen uden at komme med konkrete eksempler.
Videnskabsfolkene var en fornøjelse
Én ting er institutionerne, noget helt andet er de mange forskere, institutionerne har til huse, ifølge Søren Pind:
– Den ubetinget største fornøjelse som uddannelses- og forskningsminister var videnskabsfolkene, der var dybt optagede af deres forskning og projekter, skriver han og fortsætter;
– Mange kunne fortælle, så den omkringliggende verden forsvandt, og man blev helt suget ind i perspektiver af denne eller hin opfindelse eller dette eller hint forskningsresultat.
Uddannelse: Cand.jur. fra Københavns Universitet i 1997.
Født 1969.
Han nævner i flæng Liselotte Højgaard, Charles Marcus, som ifølge Pind er “vores bedste bud på en nobelpristager”, Vincent F. Hendricks, Jens Nørskov, Flemming Besenbacher, Mogens Høgh Jensen, Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab – “og sådan kunne jeg blive ved”.
– Det var et kæmpe privilegium at få lov til at føre samtaler med disse mennesker, der brændte for noget, som gør Danmark til et bedre sted, og som samtidig var villige til at dele deres viden med mig.
Ikke mindst på grund af Pinds egen fascination af videnskabsfolkene, var han forbløffet over at opdage, at den generelle overbevisning i Danmark var, at landet som videnssamfund højst er middelmådigt.
– Det er helt forkert. På sundhed, medicinalområdet, landbrug, fysik er Danmark i den absolutte verdenselite, og mere kan nævnes. Vi er et reelt videnssamfund og har verdensførende forskere inden for forbløffende mange felter, skriver Søren Pind.
Fodaftryk
Af de mange forskningsfelter og -projekter, Søren Pind kom i berøring med, er det “fake news og den syge kultur, der har bredt sig på nettet”, der gjorde størst indtryk på ham som forskningsminister.
Derfor er han også glad for, at “et af mine fodaftryk var, at vi fandt midler til at styrke og øge forskningen inden for dette bekymrende fænomen”, skriver han.
Allerede før sin tid i Uddannelses- og Forskningsministeriet havde Søren Pind sværmet for ideen om at genindføre et filosofikum på universiteterne for at bringe dannelsesbegrebet ind i det 21. århundrede.
Og i sin bog beskriver Søren Pind, at det var “altafgørende” for ham at få iværksat arbejdet med et moderne filosofikum, og han nedsatte derfor en ministeriel inspirationsgruppe. Det udvalg er i dag, til Pinds store glæde, kommet frem til, at “filosofikum skal genopstå i moderne form med et nyt navn, Akademia”.
– Det er også et resultat, jeg med stolthed sætter på min politiske resultattavle, konstaterer Pind.
Frie ord er Søren Pinds fortælling om tre årtier i dansk politik. Bogen er udgivet af forlaget Gyldendal og udkom i sidste uge.
Forsiden lige nu:
Prisvinder bruger mange timer på SoMe: -Jeg tror stadig, at jeg bruger for meget tid på at forske
FORSKNINGSFORMIDLING. For Årets vinder af Forskningskommunikationsprisen, Anton Pottegård, er formidlingen ikke noget, der kommer efter forskningen. Tværtimod gør mødet med patienter, pårørende og offentligheden forskningen både bedre, mere relevant og sikrer større gennemslagskraft.
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























