Ny viden

År 536 var det værste år at leve i

Ifølge en amerikansk forskningsenhed fortæller is-målinger fra en schweizisk gletsjer os, at år 536 var det værste at leve i

Af - 1. december

År 536 er det værste år i historien at have været i live i. Det afslører nye analyser fra en schweizisk gletsjer, ifølge en amerikansk forskningsenhed. Målingerne viser også, at året er starten på en meget mørk og kold tidsalder.

– En mystisk tåge mørklagde Europa, Mellemøsten og dele af Asien dag og nat i 18 måneder, fortæller professor Michael McCormick fra forskningsenheden, der er et samarbejde mellem Harvard University og University of Maine, skriver Science. Herefter fulgte en kold og mørk tid.

Temperaturerne faldt dramatisk og gav os det koldeste årti i 2.300 år, forklarer Michael McCormick. I Skandinavien slog afgrøderne fejl år efter år, og i Mellemøsten udryddede pest op mod halvdelen af befolkningen.

Islandske vulkanudbrud var ifølge forskningsenheden skyld i Europas mørklægning og og kulde. Forskningsholdet har foretaget dybe is-målinger i en schweiziske gletsjer, og der fandt de beviser for et voldsomt vulkanudbrud på Island i begyndelsen af 536.

Målingerne viser, at udbruddet spredte aske over hele den nordlige halvkugle, og at to yderligere udbrud fulgte i 540 og 547.

Askeskyerne fra vulkanudbruddene ramte en verden, som allerede var i opbrud. Romerriget forliste nemlig i 476 og dermed en hel verdensorden, så Europa var præget af folkevandringer og krige. Derfor gjorde askeskyerne europæernes liv, der i forvejen var svære, endnu hårdere.

Askeskyerne, der mørklagde den nordlige halvkugle og fik temperaturerne til at falde drastisk, varede i over 100 år.

– Solen skinnede hele året uden kraft, men kun som månen. Den var næsten som en solformørkelse, for dens lys var ikke klart, eller som det plejer at være, skrev den romerske historiker Procopius og tilføjede:

– Derefter var der ingen ende på krige eller pest eller andre dødelige begivenheder.

Først i 640 begynder der at være tegn på positiv udvikling. Målingerne herfra viser nemlig en stigning i den luftbårne bly, som stammer fra udvinding af sølv. Disse målinger er ifølge forskningsholdet et tegn på en fremvoksende middelalderøkonomi.

 

Man har længe været bevidst om, at midten af det 6. århundrede var en meget mørk periode. Årsagen har dog længe været et stort mysterie. Men med de nye ultra-præcise analyser fra den schweiziske gletsjer kan man påvise præcis hvornår storme, vulkanudbrud eller menneskeskabt forurening har fundet sted helt ned i intervaller, der er mindre end en måned og hele 2000 år tilbage i tiden, forklarer vulkanolog Andrei Kurbatov fra University of Maine. Og ifølge ham er det en “game changer” inden for videnskaben.

 

Tags:

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg