År 536 er det værste år i historien at have været i live i. Det afslører nye analyser fra en schweizisk gletsjer, ifølge en amerikansk forskningsenhed. Målingerne viser også, at året er starten på en meget mørk og kold tidsalder.
– En mystisk tåge mørklagde Europa, Mellemøsten og dele af Asien dag og nat i 18 måneder, fortæller professor Michael McCormick fra forskningsenheden, der er et samarbejde mellem Harvard University og University of Maine, skriver Science. Herefter fulgte en kold og mørk tid.
Temperaturerne faldt dramatisk og gav os det koldeste årti i 2.300 år, forklarer Michael McCormick. I Skandinavien slog afgrøderne fejl år efter år, og i Mellemøsten udryddede pest op mod halvdelen af befolkningen.
Islandske vulkanudbrud var ifølge forskningsenheden skyld i Europas mørklægning og og kulde. Forskningsholdet har foretaget dybe is-målinger i en schweiziske gletsjer, og der fandt de beviser for et voldsomt vulkanudbrud på Island i begyndelsen af 536.
Målingerne viser, at udbruddet spredte aske over hele den nordlige halvkugle, og at to yderligere udbrud fulgte i 540 og 547.
Askeskyerne fra vulkanudbruddene ramte en verden, som allerede var i opbrud. Romerriget forliste nemlig i 476 og dermed en hel verdensorden, så Europa var præget af folkevandringer og krige. Derfor gjorde askeskyerne europæernes liv, der i forvejen var svære, endnu hårdere.
Askeskyerne, der mørklagde den nordlige halvkugle og fik temperaturerne til at falde drastisk, varede i over 100 år.
– Solen skinnede hele året uden kraft, men kun som månen. Den var næsten som en solformørkelse, for dens lys var ikke klart, eller som det plejer at være, skrev den romerske historiker Procopius og tilføjede:
– Derefter var der ingen ende på krige eller pest eller andre dødelige begivenheder.
Først i 640 begynder der at være tegn på positiv udvikling. Målingerne herfra viser nemlig en stigning i den luftbårne bly, som stammer fra udvinding af sølv. Disse målinger er ifølge forskningsholdet et tegn på en fremvoksende middelalderøkonomi.
Man har længe været bevidst om, at midten af det 6. århundrede var en meget mørk periode. Årsagen har dog længe været et stort mysterie. Men med de nye ultra-præcise analyser fra den schweiziske gletsjer kan man påvise præcis hvornår storme, vulkanudbrud eller menneskeskabt forurening har fundet sted helt ned i intervaller, der er mindre end en måned og hele 2000 år tilbage i tiden, forklarer vulkanolog Andrei Kurbatov fra University of Maine. Og ifølge ham er det en “game changer” inden for videnskaben.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
