En oplagt kobling. Sådan lyder fødevareministeren og klimaministerens vurdering af de syv nye kostråd, som kobler klimahensyn og sundhed sammen.
For første gang nogensinde guider Danmarks officielle kostråd nemlig ikke blot danskerne til et sundere helbred, men også til en sundere klode, som det lyder i en pressemeddelelse.
– Der er rigtig meget at hente på den grønne konto ved at tænke klima ind i kosten. Det er vi heldigvis mange, der gerne vil, og derfor er jeg rigtig glad for, at alle interesserede nu får en hjælpende hånd med de nye kostråd. Det handler nødvendigvis ikke om at lægge sin kost fuldstændig om. Selv små ændringer for den enkelte kan gøre en stor forskel, hvis vi er mange, der gør det, siger klimaminister Dan Jørgensen i meddelelsen.
Det skal blandt andet ske ved at skære det daglige forbrug af mælkeprodukter ned til blot en kvart liter.
Skær ned på kødet, lyder et andet kostråd. Ca. 350 g kød om ugen er ifølge de nye anbefalinger tilpas. Danskerne opfordres især til at begræns indtaget af okse- og lammekød.
Ifølge DTU kan vi ved at spise efter de nye kostråd skære 105.000 tons af det årlige, danske udslip, skriver Politiken. som det er i dag, udleder hver enkelt dansker i gennemsnit ca. tre tons CO2 fra drikke- og fødevarer om året, hivlket svarer til ca. otte kilo om dagen.
Fødevarestyrelsen står bag De officielle Kostråd, der er udviklet på baggrund af forskning og rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet og i dialog med en bred vifte af interessenter.
De nye officielle kostråd er en del af regeringens ambition om at reducere klimaaftrykket med 70 procent frem mod 2030. Fra den 7. januar vil de køre som forbrugerkampagne. De erstatter de 10 tidligere officielle kostråd, som er fra 2013.
De nye officielle kostråd
Spis planterigt, varieret og ikke for meget
Spis flere grøntsager og frugter
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
Spis mad med fuldkorn
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
Spis mindre af det søde, salte og fede
Sluk tørsten i vand
Læs mere om kostrådene her.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























