I denne uge annoncerede Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) et nyt og omfattende forskningsprojekt, der skal følge i alt 18.000 danske elever på henholdsvis gymnasie- og erhvervsuddannelser samt grundskolen.
Projektet hedder “SCOPE” og er finansieret Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden. Formålet er at undersøge årsagerne til, at nogle børn har nemmere ved at tilgå det såkaldte “STEM-område”. STEM er en firdelt forkortelse for uddannelsesområderne Science, Technology, Engineering og Math.
Hvorfor har nogle børn lettere ved eksempelvis teknologi, natur og sundhed end andre? Hvilke evner kræver det at engagere sig med og lade sig motivere af naturvidenskaben? Og hvilke systemiske uligheder kan der være i forhold til køn, baggrund og sociale netværk?
Det skal projektet finde svar på over de næste fem til ti år.
Uligheder i interessen for naturvidenskab
– Vi er interesserede i de oplevelser, der former børnenes forhold til det naturfaglige område i bredeste forstand. Hvor meget onlineindhold ser de fx om natur, teknologi og sundhed, hvilke fritidsinteresser går de til, hvor de støder på emnerne, hvilke samtaler har de derhjemme, kommer de på museer eller kulturtilbud, og selvfølgelig også: Hvordan oplever de naturfagsundervisningen i skolen?
Sådan lyder motivationen fra chefanalytiker på VIVE og projektleder Mette Slottved. Hun understreger, at den nye forskning skal undersøge, hvordan holdninger til og viden om naturvidenskab udvikler sig under børnenes opvækst.
– Meget tyder på, at der er en markant og systematisk ulighed på det her felt, og det er uhensigtsmæssigt – dels fordi vi får brug for noget mangfoldighed i naturfagene i fremtiden, dels fordi alle børn, uanset deres interesser, en dag bliver voksne borgere i et højteknologisk samfund, siger Mette Slottved.
Projektet er et samarbejde mellem VIVE og Center for Naturfagenes Didaktik ved KU, Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Astra naturfagscenter. Det er inspireret af det lignende engelske forskningsprojekt ASPIRES, hvorunder begrebet “science kapital” er opstået.
Måling af “science kapital”
SCOPE-projektet skal indføre begrebet i den danske forskningsverden. Termen dækker over den kumulative baggage en person har med sig i form af netværk, holdninger og oplevelser, der er relateret til særligt sundhedsvidenskab, teknisk videnskab og naturvidenskab.
Begrebet kan bruges til kortlægge uddannelsesønsker, og hvorfor nogle unge interesserer sig mere for STEM-fag end andre, understreger Mette Slottved. I sidste ende skal de danske skoler kunne bruge den nye viden til at engagere flere elever i STEM-fagene.
Desuden kan resultaterne bruges på politisk plan til handle på de sociale og kønsmæssige uligheder, der gør, at nogle unge har bedre forudsætninger for at have succes med de naturvidenskabelige fag.
De første projektresultater kommer efter planen i slutningen af 2022.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























