Innovationsfremme bør fokusere på ny virksomhedsgruppe

Danske virksomheder kunne få større gavn af innovationsfremmesystemet, hvis det i højere grad var målrettet virksomheder med potentiale og kapacitet til at innovere.

Det konkluderer Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) i en ny rapport, der udkommer i dag.

Den danske indsat med at fremme innovation, den såkaldte innovationsfremmeindsats, har til formål at skabe vækst i virksomhederne. Undersøgelser viser, at virksomheder, der er forsknings- og udviklingsaktive, har større produktivitetsvækst end virksomheder, der ikke er det.

Erhvervslivets investeringer i F&U (forskning og udvikling) er i de seneste opgørelser steget. Men stigningen er primært drevet af de store virksomheder, og antallet af virksomheder, der investerer i egen F&U, er faldet med 25 procent mellem 2009-2016. Samtidig er der færre virksomheder, der har købt F&U-tjenester mellem 2009-2014.

Det er vigtigt, at innovationsfremmeindsatsen bliver kanaliseret derhen, hvor den gør størst gavn. Derfor anbefaler DFiR at målrette innovationsfremmeindsatsen mod innovationsmodne virksomheder:

– Det er naturligt at målrette indsatsen mod dem, der har forudsætninger for at udvikle sig gennem videnbaseret innovation. Når vi ved, at virksomheder, der gør brug af innovationsfremmeindsatsen, har gavn af den, bliver det særlig relevant at gøre dem med det rette potentiale til målgruppe, siger formand Jens Oddershede og tilføjer;

– Det har de innovationsmodne virksomheder – eventuelt med et kapacitetsløft fra en målrettet innovationsfremmeindsats. Det er også dem, der kan løfte innovationen i Danmark og øge diversiteten og vækstlaget i dansk erhvervsliv.

Ny målgruppe: IMV’erne

Innovationsfremmeindsatsen har i mange år haft de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) som primære målgruppe. SMV’erne udgør imidlertid 95 procent af alle virksomheder, og er derfor en bred og mangfoldig gruppe med forskellige potentialer og behov.

Det er dog ikke størrelsen alene, der siger noget om virksomhedens innovationskapacitet.

Så fremfor at rette indsatsen på baggrund af virksomhedernes størrelse, bør man kigge på, hvor innovationsmodne virksomhederne er, og om de bruger innovationsfremmeindsatsen eller ej – og den primære målgruppe for innovationsfremmeindsatsen bør derfor fremover være de innovationsmodne virksomheder (IMV’erne), lyder anbefalingen fra DFiR.

IMV’erne er imidlertid heller ikke én gruppe af virksomheder, men kan også inddeles i forskellige undergrupper afhængig af deres forsknings- og udviklingsaktiviteter.

DFiR vurderer, at der er mellem 25.-35.000 innovationsmodne virksomheder i Danmark og har defineret fire typer IMV’er.

Den første er de F&U-intensive, som er meget innovative og førende inden for deres felt. Dernæst er der de videntunge IMV’er, som har kapacitet til innovation, men ikke på alle parametre.

Idet innovationsfremmeindsatsen også har til formål at hjælpe virksomheder i gang med at innovere, er den tredje gruppe de potentielle IMV’er, som af forskellige grunde (endnu) ikke bruger innovationsfremmesystemet.

Endeligt er der de drifts-, produktions- og serviceorienterede virksomheder, som ikke er F&U-aktive og heller ikke har noget aktuelt ønske om at udvikle sig gennem videnbaseret innovation.

Mange af disse virksomheder vil dog kunne opleve et produktivitetsløft gennem innovation, men DFiR opfatter ikke umiddelbart gruppen som én, der er målgruppe for indsatsen til fremme af videnbaseret innovation.

Den fulde rapport med DFiRs anbefalinger, kan hentes på www.ufm.dk/dksenere i dag.