Teknologisk Institut har etableret et nyt Big Science Center for at målrettet at kunne hjælpe danske virksomheder med at få så meget som muligt ud af Big Science-faciliteter som Europen Spallation Source (ESS) i Sverige og CERN i Schweiz.
Big Science er den populære betegnelse for store, internationale forskningsfaciliteter, hvis etablering og drift kræver en fælles international indsats. Danmark er medlem af en række europæiske Big Science-organisationer, og som medvært på neutronfaciliteten ESS er Danmark for alvor ved at blive en Big Science-nation.
– Der er stor prestige forbundet med at være vært for en facilitet af den kaliber, som kan understøtte de stærke nationale forskningsmiljøer. ESS er samtidig en stor investering for et lille land som Danmark, og det er derfor vigtigt, at dansk erhvervsliv får de bedste betingelser for at udnytte faciliteten – både som leverandører af højteknologiske komponenter og til at udnytte facilitetens analysemuligheder, siger Mikkel Agerbæk, direktør på Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut udvikler og formidler forsknings- og teknologibaserede fremskridt til gavn for dansk erhvervsliv og har hvert år mere end 15.000 virksomheder som kunder. Teknologisk Instituts aktiviteter er samlet i otte divisioner: Byggeri og anlæg, Energi og Klima, Erhvervsudvikling, Life Science, Danish Meat Research Institute, Materialer, Produktion og AgroTech.
Kilde: GTS
Muligheder for specialleverandører og nye analysemetoder
Teknologisk Instituts indsats på Big Science-området startede i 2010 i et samarbejde med DTU, som gik ud på at etablere et netværk af virksomheder, som leverer produkter og ydelser til Big Science-markedet.
I dag er der over 250 medlemmer i netværket BigScience.dk, og i februar 2018 var BigScience.dk, sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet, vært ved det allerførste ”Big Science Business Forum”, hvor Big Science-organisationer og virksomheder fra hele verden mødtes for at netværke omkring kommende investeringer og leverandørmuligheder hos faciliteterne.
BIG SCIENCE KAN BLIVE BIG BUSINESS I DANMARK
Danske virksomheder kan også få gavn af Big Science-faciliteterne ved at få lavet analyser med røntgen- og neutronteknikker. ESS, som stadig er under etablering i Sverige, vil blive verdens stærkeste neutronkilde, og for eksempel kan neutronerne trænge igennem metaller og detektere fejl som fører til metaltræthed i vindmøller og flykonstruktioner.
I 2017 startede Teknologisk Institut en indsats rettet mod virksomheder, der ved at bruge de avancerede teknikker til at karakterisere deres materialer, kan opnå forbedrede produkter og processer.
Nye, fælles indsatsområder
For at styrke begge disse retninger, er Big Science-området blevet et strategisk indsatsområde for Teknologisk Institut.
Chef for det nye center bliver Nikolaj Zangenberg, som har erfaring som materialeforsker på Aarhus Universitet og gennem de seneste ti år på Teknologisk Institut har arbejdet direkte sammen med mange danske virksomheder.
Han glæder sig til at udbygge indsatsen:
– Der er et globalt fokus på, at de store investeringer i Big Science-faciliteterne fører til innovation i erhvervslivet. Med ESS under opbygning tæt på Danmark, har vi en oplagt mulighed for at definere og udnytte synergierne mellem teknisk videnskab og industri på området, siger Nikolaj Zangenberg.
Med oplæg og deltagelse i paneldebatter i både Vancouver, Bruxelles og til Big Science Business Forum i København, har 2018 været året, hvor Teknologisk Institut for alvor har markeret sig inden for Big Science. Og med det nye Big Science Center forventer Instituttet i endnu højere grad fremover at være med til at finde svar på spørgsmålet: hvordan får virksomheder mest muligt ud af investeringerne i Big Science?
Forsiden lige nu:
Forskningens fagfællebedømmelser er blevet en problematisk flaskehals
EVALUERING. Peer review-systemet er hårdt belastet med ventetider, som er eksploderet. Forskningen står med et dobbelt problem, mener forsker, da dets rolle aldrig været vigtigere i en tid, hvor troværdigheden udfordres af AI, preprints og voksende usikkerhed.
Forskere til fonde og universiteter: Samfundsrelevans kræver mere end gode intentioner
DEBAT. Det er på alle måder positivt, at CoARA-initiativet lægger op til et bredere forskningsværdi, lyder det fra to KU-forskere, som dog advarer mod uklare forventninger til samfundsrelevans. Hvis reformen skal lykkes, kræver det skarpere begreber, opkvalificering af forskere og mere viden om, hvad der faktisk skaber effekt.
Aarhus Universitet investerer 300 millioner i cybersikkerhed og vil gøre Danmark til digitalt fyrtårn
INNOVATION. Med etableringen af AU Cyber satser Aarhus Universitet på forskning, uddannelse og innovation for at beskytte Danmark mod cybertrusler. Samtidig vil universitetet uddanne fremtidens cyberspecialister.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























