12 yngre forskere modtager sidste omgang ERC-bevilling i Horizon 2020

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) uddeler for sidste gang i Horizon 2020 sine Starting Grants. I den afsluttende runde kan danske universiteter og forskningsinstitutioner se frem til at huse 12 talentfulde forskere og deres ERC-støttede forskningsprojekter.

Københavns Universitet (KU) modtager seks af bevillingerne, mens fire går til Aarhus Universitet (AU), en til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en til Dansk Børneastma Center. Til sammen modtager de 12 forskere mere end 18 millioner euro svarende til 134,5 millioner kroner til deres banebrydende projekter.

ERC er et åbent program, der med et bottom-up princip belønner fri og fremragende forskning – og netop dét kommer til udtryk i bevillingerne til Danmark, som spænder meget vidt i forskningsemner. Fra hvordan kunstig intelligens kan hjælpe den grønne omstilling i elsektoren på vej, over kortlægning af hverdagens digitale datastrømme i såvel Danmark som EU til forskning i børneastma og adfærdsproblemer, for bare at nævne nogle få.

Den gode nyhed er, at bevillingstypen Starting Grants fortsætter uændret i EU’s afløser for forskningsprogrammet, Horizon Europe. 

436 yngre forskere og fem milliarder 

ERC har i 2020 ansøgningsrunden for deres Starting Grants evalueret 3.272 ansøgninger, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet. Heraf modtager 436 forskere på tværs af hele Europa bevillinger til at sammensætte deres forskningsteam og føre deres projekter ud i livet. 

Det samlede beløb for alle bevillingerne i årets Starting Grant uddeling er på 677 millioner euro, og succesraten landet på omkring 13 procent. 

En af bevillingsmodtagerne fra Københavns Universitet er lektor Stine Lomborg, der har modtaget  10,5 millioner kroner over fem år. Ud over Stine Lomborg vil projektet bestå af to ph.d.-studerende og tre postdocs.

I projektet skal forskerne  kortlægge hverdagens digitale datastrømme i Danmark og EU. Alle aktiviteter i vores hverdagsliv efterlader i dag digitale fodspor, uanset om vi vil det eller ej. Det kan være alt fra vores søvnrytme, som fitnessuret dokumenterer, over tidsregistreringen på arbejdet og til daginstitutionens dokumentation af vores børns udvikling. Men hvordan oplever vi den massive dataficering af vores liv, og hvilken betydning har dataficering for samfundets mulighed for at skabe gode rammer om vores allesammens hverdag?

Det er nogle af de centrale spørgsmål i Datafied Living, der blandt andet vil følge godt 100 danskere i deres hverdagsliv og kortlægge deres digitale vaner og fodspor – derhjemme, på arbejdet og i velfærdsstaten. Projektet følger også en række private og offentlige organisationers brug af data til at smidiggøre og optimere arbejdsgange og udvikle bedre services til borgere og forbrugere.

– Vi skal finde ud af, hvordan personlige data om den enkelte cirkulerer i digitale infrastrukturer i samfundet, hvilke konsekvenser det har for vores adfærd og forestillinger om os selv og det gode liv, vi gerne vil forme, forklarer lektor og forskningsleder Stine Lomborg fra Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

Du kan læse om de 11 øvrige bevillingsmodtagere her.