De psykiatriske lidelser er gennem de seneste 15 år krøbet op på listen over forskningsområder, der har fået øget opmærksomhed. Særligt at forstå sammenhæng mellem gener, miljø og sygdom er væsentlig for at kunne dæmme op for den stigning i sygdomstilfælde, der har været de seneste årtier. Men forskningsprojektet, der undersøger 5 forskellige sygdomme – nemlig autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression, laver også undersøgelser på celle og populationsniveau og undersøger såvel aldrende som unge individer.
Netop ved at tilgå sygdommene så bredt som muligt håber forskerne, at kunne kombinere den nye viden på tværs af videnskabelige felter. Med de seneste 120 mio. har projektet modtaget samlet 360 mio. kr., hvilket aldrig er sket før i dansk psykiatrisk forskning, skriver AU i en pressemeddelelse.
Stort impact
De store pengebeløb ser ud til at give pote. De to første bevillinger fra hhv. 2012 og 2015 har resulteret i mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser i samarbejde med flere udenlandske forskningsinstitutioner, blandt andet det højt profilerede Broad Institute i Boston. Så sent som i sidste uge medvirkede forskere fra iPSYCH i en artikel i Nature Genetics, der identificerede 44 hidtil ukendte genvarianter relateret til depression.
iPSYCH er et nationalt projekt forankret på Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Universitet, Region Midtjylland og Region Hovedstaden og Statens Serum Institut og består af blandt andre professor Ole Mors, AU og AUH, direktør i iPSYCH Kristjar Skajaa, afdelingsleder David M. Hougaard, Statens Serum Institut, professor Thomas Werge, Region Hovedstadens Psykiatri, professor Anders Børglum, AU, professor Preben Bo Mortensen, AU og professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























