Nils Klim-prisen 2022 er blevet tildelt AU-forskeren Elisa Katariina Uusimäki, for hendes ”fremragende forskning i jødedommens litterære og kulturelle historie i antikken”.
– I sin omfattende forskning bevæger hun sig trygt mellem Dødehavsrullerne, tidlige jødiske skrifter og hellenistisk filosofi, der kombinerer den indsigt, der kommer fra disse forskellige kilder på en meget original måde, lyder det fra Ástráður Eysteinsson, der er forperson i Nils Klim-komiteen.
Elisa Uusimäki kommer fra Finland, og hun er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Hun er også primære forsker på projektet ’En intersektionel analyse af gamle jødiske rejsefortællinger’, finansieret af Det Europæiske Forskningsråd (2021-26).
Opkaldt efter værk af Ludvig Holberg
Nils Klim-prisen er opkaldt efter Ludvig Holbergs værk ’Niels Klims underjordiske Rejse’. Prisen går til en forsker, yngre end 35 år fra et nordisk land, der har udført enestående forskning inden for humaniora, samfundsvidenskab, jura eller teologi.
– Spændet af Elisa Uusimäkis forskning er bemærkelsesværdig, og hendes kombination af klassiske og moderne tilgange, samt hendes mange oprindelige bidrag til forskningen er imponerende og eksemplarisk. Hun er en yderst værdig modtager af Nils Klim-prisen 2022, lyder det videre fra Ástráður Eysteinsson.
Congratulations to Elisa Uusimäki @AarhusUni, newly awarded the #NilsKlimPrize for her research into the literary and cultural history of #Judaism in antiquity.
— European Research Council (ERC) (@ERC_Research) March 14, 2022
Since 2020, her work has been supported by an ERC Starting grant.@HolbergPrize @euidanmark @Europarl_DK https://t.co/ZtUvDr89VW
Prisen bliver uddelt årligt af som en del af den norske Holberg-priserne. Holberg-prisen blev stiftet i 2003 af det norske Stortinget. Første gang, prisen blev uddelt, var i 2004.
Flere danske forskere har modtaget Nils Klim-prisen. Senest i 2020 ved KU-lektor Frederik Poulsen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























