Bygningsingeniøren Klaus Ostenfeld, 77, er blevet udnævnt til adjungeret professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet,
Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
– Aarhus Universitet står over for en stor udvikling inden for ingeniørområdet, så jeg tænkte, at nu måske var et godt tidspunkt at komme af med al den viden, jeg nu engang bærer rundt på. Det kan godt være, at jeg er pensionist, men hvis jeg kan bidrage til at få nogle helstøbte ingeniører ud fra vores universiteter, så vil jeg gerne det, siger Klaus Ostenfeld.
Manden bag Storebæltsbroen
Den nyudnævnte professor har 55 års erfaring fra ingeniørbranchen – heraf 40 år hos COWI. Her var han med til at sætte sit præg på Danmark gennem flere store broprojekter – ikke mindst Storebæltsbroen, hvor han som daværende direktør for broenheden i COWI vandt konkurrencen om at projektere den faste forbindelse mellem Sjælland og Fyn.
– Jeg har altid været fascineret af broer. Bare stå og kigge på dem, observere deres majestætiske tilstedeværelse. De gør jo ikke noget i sig selv: De står der bare, tårner op i landskabet og tjener det formål, at folk kan komme fra A til B. Men broer er altid en særlig oplevelse, synes jeg, siger Klaus Ostenfeld.
Klaus Ostenfeld dimitterede som 22-årig 31. januar 1966. Efter flere år i både USA og Frankrig kom han tilbage til Danmark i 1977, da planerne om en Storebæltsbro for første gang begyndte at vejre i luften.
Som adjungeret professor vil Klaus Ostenfeld slå på tværfaglighed i ingeniørfaget.
– Alene kan man ikke udrette noget virkelig stort. Resultater skabes altid i samarbejde med andre, og jeg går meget ind for at søge inspiration fra andre verdener, så man ikke sidder i sin egen silo og tror, man ved bedst. Det gør man aldrig, for tingene udvikler sig hele tiden, siger Klaus Ostenfeld.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























