Hvordan sikrer vi, at ny forskningsbaseret viden om sundhed og sygdom bliver anvendt i de praktiserende lægers daglige arbejde? Hvordan påvirker vaccineprogrammet befolkningens helbred og dermed samfundets velfærd? Og hvordan designer man de mest hensigtsmæssige kriterier for uddeling af forskningsmidler?
Det er nogle af de spørgsmål, tre nye forskningsprojekter vil forsøge at besvare, på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden. Bevillingerne, der hver er på 10 mio. kroner, er en del af fondens samfundsvidenskabelige forskningsprogram, der har til formål at kaste lys over dansk forsknings impact i samfundet.
Fokus på sundhed
Den ene bevillingsmodtager er Dorte Gyrd-Hansen, professor på Syddansk Universitet.
Hun forsker i, hvordan samfundet får mest ud af forskningsbaseret viden inden for sundhedsområdet, hvor den praktiserende læge spiller en vigtig rolle.
Dorte Gyrd-Hansen vil derfor undersøge, hvordan den praktiserende læge optager ny viden, og hvordan det kommer til udtryk i samspil med patienterne.
– Vi taler ofte om prioriteringer i sundhedsvæsenet, når det gælder brugen af kostbar medicin. Men vi ved meget lidt om de prioriteringer, sundhedspersonalet foretager hver eneste dag i mødet med patienterne, og hvordan ny viden spredes blandt de praktiserende læger, forklarer Dorte Gyrd-Hansen.
– Bliver vi klogere på lægens adfærd i forhold til at prioritere anvendelse af ny viden, kan vi være med til at skabe værdi for patienter og for samfundet, tilføjer hun.
Hendes forskningsprojekt er ikke det eneste inden for sundhedsområdet.
Torben Tranæes, forskningsdirektør ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har også modtaget en bevilling til et projekt om børnevacciner.
Tidligere forskning viser, at der er store helbredsmæssige fordele ved at blive vaccineret, men hvilken effekt har vaccinerne og den forskning, der ligger bag dem, i en bredere samfundsmæssig forstand?
Det skal Vive nu undersøge ved at stille skarpt på det danske børnevaccineprogram, blandt andet hvordan det bliver opfattet og anvendt blandt forskellige befolkningsgrupper.
– Vi håber med forskningsprojektet at kunne fastslå, hvor stor en samfundsnytte vaccinationsprogrammer har. Og vi dermed i fremtiden kan designe nogle programmer, som bruger resultaterne fra vaccineforskningen endnu mere effektivt, siger Torben Tranæs.
Forskning i forskningsmidler
Den tredje og sidste bevillingsmodtager er Carter W. Bloch, professor ved Institut for Statskundskab – Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.
I dette projekt vil man undersøge, hvordan uddelingen af offentlige og private forskningsmidler designes med henblik på at give det størst mulige afkast af ny viden og erkendelser.
– I praksis ved vi meget lidt om, hvilke specifikke styringsinstrumenter inden for forskningsfinansiering, der får størst gennemslagskraft, fortæller Carter W. Bloch.
Han fortsætter;
– I lyset af de betydelige ressourcer, der allokeres til finansiering af forskning, vil en forbedret forståelse af finansieringsmekanismers reelle påvirkning af forskningsaktiviteterne derfor kunne få stor betydning for udbyttet af både offentlige og private investeringer.
De tre projekter danner tilsammen rammen for dette års uddelinger af Novo Nordisk Fondens samfundsøkonomiske program; ”Samfundsøkonomiske effekter af forskning i Danmark”.
– Gennem dette program ønsker vi at skabe mere evidensbaseret viden om de økonomiske effekter af forskning, da dette vil kunne gøre os klogere på, hvordan samfundet bedst får nytte af de forskningsmæssige ressourcer, forklarer Thomas Alslev Christensen, Head of Operations i Novo Nordisk Fonden.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.