Hvordan sikrer vi, at ny forskningsbaseret viden om sundhed og sygdom bliver anvendt i de praktiserende lægers daglige arbejde? Hvordan påvirker vaccineprogrammet befolkningens helbred og dermed samfundets velfærd? Og hvordan designer man de mest hensigtsmæssige kriterier for uddeling af forskningsmidler?
Det er nogle af de spørgsmål, tre nye forskningsprojekter vil forsøge at besvare, på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden. Bevillingerne, der hver er på 10 mio. kroner, er en del af fondens samfundsvidenskabelige forskningsprogram, der har til formål at kaste lys over dansk forsknings impact i samfundet.
Fokus på sundhed
Den ene bevillingsmodtager er Dorte Gyrd-Hansen, professor på Syddansk Universitet.
Hun forsker i, hvordan samfundet får mest ud af forskningsbaseret viden inden for sundhedsområdet, hvor den praktiserende læge spiller en vigtig rolle.
Dorte Gyrd-Hansen vil derfor undersøge, hvordan den praktiserende læge optager ny viden, og hvordan det kommer til udtryk i samspil med patienterne.
– Vi taler ofte om prioriteringer i sundhedsvæsenet, når det gælder brugen af kostbar medicin. Men vi ved meget lidt om de prioriteringer, sundhedspersonalet foretager hver eneste dag i mødet med patienterne, og hvordan ny viden spredes blandt de praktiserende læger, forklarer Dorte Gyrd-Hansen.
– Bliver vi klogere på lægens adfærd i forhold til at prioritere anvendelse af ny viden, kan vi være med til at skabe værdi for patienter og for samfundet, tilføjer hun.
Hendes forskningsprojekt er ikke det eneste inden for sundhedsområdet.
Torben Tranæes, forskningsdirektør ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har også modtaget en bevilling til et projekt om børnevacciner.
Tidligere forskning viser, at der er store helbredsmæssige fordele ved at blive vaccineret, men hvilken effekt har vaccinerne og den forskning, der ligger bag dem, i en bredere samfundsmæssig forstand?
Det skal Vive nu undersøge ved at stille skarpt på det danske børnevaccineprogram, blandt andet hvordan det bliver opfattet og anvendt blandt forskellige befolkningsgrupper.
– Vi håber med forskningsprojektet at kunne fastslå, hvor stor en samfundsnytte vaccinationsprogrammer har. Og vi dermed i fremtiden kan designe nogle programmer, som bruger resultaterne fra vaccineforskningen endnu mere effektivt, siger Torben Tranæs.
Forskning i forskningsmidler
Den tredje og sidste bevillingsmodtager er Carter W. Bloch, professor ved Institut for Statskundskab – Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.
I dette projekt vil man undersøge, hvordan uddelingen af offentlige og private forskningsmidler designes med henblik på at give det størst mulige afkast af ny viden og erkendelser.
– I praksis ved vi meget lidt om, hvilke specifikke styringsinstrumenter inden for forskningsfinansiering, der får størst gennemslagskraft, fortæller Carter W. Bloch.
Han fortsætter;
– I lyset af de betydelige ressourcer, der allokeres til finansiering af forskning, vil en forbedret forståelse af finansieringsmekanismers reelle påvirkning af forskningsaktiviteterne derfor kunne få stor betydning for udbyttet af både offentlige og private investeringer.
De tre projekter danner tilsammen rammen for dette års uddelinger af Novo Nordisk Fondens samfundsøkonomiske program; ”Samfundsøkonomiske effekter af forskning i Danmark”.
– Gennem dette program ønsker vi at skabe mere evidensbaseret viden om de økonomiske effekter af forskning, da dette vil kunne gøre os klogere på, hvordan samfundet bedst får nytte af de forskningsmæssige ressourcer, forklarer Thomas Alslev Christensen, Head of Operations i Novo Nordisk Fonden.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























