Lundbeckfonden, som er én af Danmarks største erhvervsdrivende fonde, har netop besluttet at støtte ny dansk hjerneforskning med 228 mio. kroner.
Hjernesygdomme er en kæmpe omkostning for samfundet, og de koster samfundet mere end kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme gør tilsammen. Alligevel ved vi alt for lidt om både den raske og den syge hjerne. Derfor går fondens hidtil største samlede uddeling til hjerneforskning.
– Når man ser på de massive omkostninger, hjernesygdomme har for den enkelte patient, for de pårørende og for samfundet, så undrer det, at der ikke er mere fokus på og midler til området, siger Christian Elling, fungerende forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
– Vi ved stadig uendeligt lidt om hjernen, og ja, den er kompleks, men det er blot et argument for at give endnu flere ressourcer til området og forsøge at blive klogere, så vi kan udvikle bedre og mere effektive behandlinger, tilføjer han.
Hjernesygdomme er både fysiske og psykiske, som for eksempel demens, skizofreni og depression. I forbindelse med beslutningen har fonden været i dialog med en række førende forskere inden for området for at afgøre, hvilke områder, støtten skal gå til.
Bevillingerne skal gå til i alt 18 nye projekter, oplyser Christian Elling til P1 Morgen. Og de forskere, der modtager bevillingerne, vil få besked inden for et par uger. Det fremgår af den pressemeddelelse, Lundbeckfonden har udsendt.
– Lundbeckfonden har en ambition om, at Danmark skal være blandt de førende hjerneforskningsnationer i verden, og det er det mål, vi nu sætter handling og 228 mio. kr. bag, siger den fungerende forskningsdirektør.
Lundbeckfonden står desuden bag verdens største hjerneforskningspris, som består af en 1 mio. Euro. Prisen uddeles hvert år til primært europæiske hjerneforskere, der har haft banebrydende indflydelse på hjerneforskningen.
Personlig medicin
En stor del af de 228 mio. kroner skal gå til projekter, der har fokus på personlig medicin, da fonden ønsker at bakke op om den nationale strategi på området.
– Vi ser et stort potentiale for mere præcis diagnosticering og skræddersyet behandling af hjernesygdomme, og derfor har vi valgt at give knap 90 mio. kr. til forskningsprojekter, der fokuserer på personlig medicin, siger Christian Elling og tilføjer;
– Men det skyldes også, at vi ser meget positivt på den nationale strategi for personlig medicin og gerne vil være med til at understøtte et godt offentligt initiativ.
Sundhedsministeriet offentliggjorde den nationale strategi for personlig medicin i slutningen af 2016, og der blev afsat 100 mio. kroner på finansloven til at skyde projektet i gang.
I forbindelse med strategien skal der oprettes et nationalt genom-center, der skal være med til at styrke brugen af gentest til at fortælle om en sygdoms udvikling hos den enkelte patient og give et mere præcist billede af, om den pågældende vil have gavn af bestemt medicin eller ej.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.