Lundbeckfonden, som er én af Danmarks største erhvervsdrivende fonde, har netop besluttet at støtte ny dansk hjerneforskning med 228 mio. kroner.
Hjernesygdomme er en kæmpe omkostning for samfundet, og de koster samfundet mere end kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme gør tilsammen. Alligevel ved vi alt for lidt om både den raske og den syge hjerne. Derfor går fondens hidtil største samlede uddeling til hjerneforskning.
– Når man ser på de massive omkostninger, hjernesygdomme har for den enkelte patient, for de pårørende og for samfundet, så undrer det, at der ikke er mere fokus på og midler til området, siger Christian Elling, fungerende forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
– Vi ved stadig uendeligt lidt om hjernen, og ja, den er kompleks, men det er blot et argument for at give endnu flere ressourcer til området og forsøge at blive klogere, så vi kan udvikle bedre og mere effektive behandlinger, tilføjer han.
Hjernesygdomme er både fysiske og psykiske, som for eksempel demens, skizofreni og depression. I forbindelse med beslutningen har fonden været i dialog med en række førende forskere inden for området for at afgøre, hvilke områder, støtten skal gå til.
Bevillingerne skal gå til i alt 18 nye projekter, oplyser Christian Elling til P1 Morgen. Og de forskere, der modtager bevillingerne, vil få besked inden for et par uger. Det fremgår af den pressemeddelelse, Lundbeckfonden har udsendt.
– Lundbeckfonden har en ambition om, at Danmark skal være blandt de førende hjerneforskningsnationer i verden, og det er det mål, vi nu sætter handling og 228 mio. kr. bag, siger den fungerende forskningsdirektør.
Lundbeckfonden står desuden bag verdens største hjerneforskningspris, som består af en 1 mio. Euro. Prisen uddeles hvert år til primært europæiske hjerneforskere, der har haft banebrydende indflydelse på hjerneforskningen.
Personlig medicin
En stor del af de 228 mio. kroner skal gå til projekter, der har fokus på personlig medicin, da fonden ønsker at bakke op om den nationale strategi på området.
– Vi ser et stort potentiale for mere præcis diagnosticering og skræddersyet behandling af hjernesygdomme, og derfor har vi valgt at give knap 90 mio. kr. til forskningsprojekter, der fokuserer på personlig medicin, siger Christian Elling og tilføjer;
– Men det skyldes også, at vi ser meget positivt på den nationale strategi for personlig medicin og gerne vil være med til at understøtte et godt offentligt initiativ.
Sundhedsministeriet offentliggjorde den nationale strategi for personlig medicin i slutningen af 2016, og der blev afsat 100 mio. kroner på finansloven til at skyde projektet i gang.
I forbindelse med strategien skal der oprettes et nationalt genom-center, der skal være med til at styrke brugen af gentest til at fortælle om en sygdoms udvikling hos den enkelte patient og give et mere præcist billede af, om den pågældende vil have gavn af bestemt medicin eller ej.
Forsiden lige nu:
Prisvinder bruger mange timer på SoMe: -Jeg tror stadig, at jeg bruger for meget tid på at forske
FORSKNINGSFORMIDLING. For Årets vinder af Forskningskommunikationsprisen, Anton Pottegård, er formidlingen ikke noget, der kommer efter forskningen. Tværtimod gør mødet med patienter, pårørende og offentligheden forskningen både bedre, mere relevant og sikrer større gennemslagskraft.
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























