Lundbeckfonden, som er én af Danmarks største erhvervsdrivende fonde, har netop besluttet at støtte ny dansk hjerneforskning med 228 mio. kroner.
Hjernesygdomme er en kæmpe omkostning for samfundet, og de koster samfundet mere end kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme gør tilsammen. Alligevel ved vi alt for lidt om både den raske og den syge hjerne. Derfor går fondens hidtil største samlede uddeling til hjerneforskning.
– Når man ser på de massive omkostninger, hjernesygdomme har for den enkelte patient, for de pårørende og for samfundet, så undrer det, at der ikke er mere fokus på og midler til området, siger Christian Elling, fungerende forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
– Vi ved stadig uendeligt lidt om hjernen, og ja, den er kompleks, men det er blot et argument for at give endnu flere ressourcer til området og forsøge at blive klogere, så vi kan udvikle bedre og mere effektive behandlinger, tilføjer han.
Hjernesygdomme er både fysiske og psykiske, som for eksempel demens, skizofreni og depression. I forbindelse med beslutningen har fonden været i dialog med en række førende forskere inden for området for at afgøre, hvilke områder, støtten skal gå til.
Bevillingerne skal gå til i alt 18 nye projekter, oplyser Christian Elling til P1 Morgen. Og de forskere, der modtager bevillingerne, vil få besked inden for et par uger. Det fremgår af den pressemeddelelse, Lundbeckfonden har udsendt.
– Lundbeckfonden har en ambition om, at Danmark skal være blandt de førende hjerneforskningsnationer i verden, og det er det mål, vi nu sætter handling og 228 mio. kr. bag, siger den fungerende forskningsdirektør.
Lundbeckfonden står desuden bag verdens største hjerneforskningspris, som består af en 1 mio. Euro. Prisen uddeles hvert år til primært europæiske hjerneforskere, der har haft banebrydende indflydelse på hjerneforskningen.
Personlig medicin
En stor del af de 228 mio. kroner skal gå til projekter, der har fokus på personlig medicin, da fonden ønsker at bakke op om den nationale strategi på området.
– Vi ser et stort potentiale for mere præcis diagnosticering og skræddersyet behandling af hjernesygdomme, og derfor har vi valgt at give knap 90 mio. kr. til forskningsprojekter, der fokuserer på personlig medicin, siger Christian Elling og tilføjer;
– Men det skyldes også, at vi ser meget positivt på den nationale strategi for personlig medicin og gerne vil være med til at understøtte et godt offentligt initiativ.
Sundhedsministeriet offentliggjorde den nationale strategi for personlig medicin i slutningen af 2016, og der blev afsat 100 mio. kroner på finansloven til at skyde projektet i gang.
I forbindelse med strategien skal der oprettes et nationalt genom-center, der skal være med til at styrke brugen af gentest til at fortælle om en sygdoms udvikling hos den enkelte patient og give et mere præcist billede af, om den pågældende vil have gavn af bestemt medicin eller ej.
Forsiden lige nu:

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.

Ny kildeportal skal være Momondo for kvindelige eksperter, talenter og ledere
Kildedatabasen Diverse Eksperter vil give ligestilling et tiltrængt skub i spalterne og i virksomheder. Undervejs knuser initiativet myter.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.