– Kampen om de klogeste hoveder er global. Derfor er det vigtigt at danske virksomheder i stigende omfang får adgang til teknologikyndige talenter fra nogle af verdens førende uddannelsesinstitutioner. Ligeledes vil det være en konkurrencemæssig fordel, hvis Danmark og dansk erhvervsliv får et endnu bedre renommé som både studie- og arbejdssted, siger Mads Lebech, der er adm. direktør i Industriens Fond til Electronic Supply.
Initiativet til det det nye program kommer fra Dansk Industri som også vil stå for både etableringen og den løbende drift.
For at sikre så tæt forankring som muligt hos MIT ansætter universitet selv en program manager som får til opgave at varetage danske virksomheders interesser på MIT og drive aktiviteter, der markedsfører dansk erhvervsliv og dets styrker over for universitets studerende og fakultetsmedlemmer.
– Vi ser stor værdi i samarbejdet og muligheden for at forbinde MIT-studerende tættere til dansk erhvervsliv. Vi håber, at vi gennem dette samarbejde kan fortsætte med at styrke relationen mellem MIT og Danmark, siger Richard Lester der er Associate Provost for International Activities på MIT.
Det nye samarbejde bliver ikke det første der gerne vil knytte Boston og dets sprudlende talenter tættere sammen. Fx har medicinalvirksomheden LEO Pharma allerede en enhed i byen. Ifølge Mette Vestergaard, Executive Vice President, Global People & Communications, LEO Pharma, er det fordi, Boston er et globalt knudepunkt inden for life-science og teknologi.
– Gennem vores egen LEO Science & Tech Hub i Boston ser vi tydeligt den værdi, som tilstedeværelse og samarbejde med de mange forsknings- og uddannelsesinstitutioner i området skaber. Tiltag som DIs samarbejde med MIT er vigtige i forhold til at skabe opmærksomhed om de spændende muligheder, som de danske virksomheder kan byde på. Og vi har hele tiden brug for højtuddannet arbejdskraft, siger Mette Vestergaard.
Ifølge DI er lande og virksomheders konkurrence om verdens bedst kvalificerede medarbejdere inden for især it, ingeniørvidenskab og life-science blevet mere intensiv de senere år. Så hvis de danske højteknologiske virksomheder skal bevare vækst og konkurrenceevne, skal de være med i kampen om at tiltrække verdens mest talentfulde kandidater, mener direktør Thomas Bustrup, DI.
– Vi er nødt til at yde en ekstraordinær indsats for at tiltrække de bedste studerende og forskere. Derfor skal vi være til stede, hvor de bedst uddannede kandidater er. Samarbejdet med MIT vil give danske virksomheder en solid platform i Boston, hvorfra der kan tiltrækkes højtkvalificerede medarbejdere samt knyttes partnerskaber med det lokale erhvervsliv og det stærke forsknings- og uddannelsesmiljø i regionen, siger Thomas Bustrup.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























