I EU er man ved at have det fremtidige program for forskning og innovation, Horizon Europe, på plads. De tre parter, Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd er kommet et vigtigt skrift videre i forhandlingerne, idet de er blevet enige om rammerne for afløseren til Horizon 2020.
Det betyder, at Europa-Kommissionen kan påbegynde arbejdet med at gøre Horizon Europe klar til 2021, hvor det afløser 2020’eren.
Programmet tegner til at blive det mest ambitiøse forskningsprogram i EU, blandt andet på grund af en budgetforøgelse på en fjerdedel af det nuværende budget. Og det er vel at mærke til trods for, at briterne forlader Den Europæiske Union.
– Det er en rigtig god nyhed for erhvervslivet i Danmark og resten af Europa, at EU vil skrue kraftigt op for pengene til forskning, siger Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef i Dansk Industri:
– Det er helt afgørende, hvis vi skal kunne udvikle nye og mere avancerede produkter at have adgang til den bedste og nye viden. Det er et must for vores konkurrenceevne – mange andre uden for Europa har allerede skruet op.
Budget og lande uden for EU
Selvom der er udbredt stemning for at skrue op for beløbet, er det endelige budget endnu ikke vedtaget, reporterer mediet Sciencebusiness.net, hvilket bekræftes af DI.
Imens Parlamentet gerne så, at det lander på 120 mia. €, har Kommissionen foreslået et lavere beløb, hvorfor forventningen er, at man lander på omkring 100 mia. € for perioden 2021-2027.
Da Horizon Europe-budgettet afhænger af, hvordan forhandlingerne om EU’s samlede finansielle plan falder ud, forventes budgettet tidligst at blive fastlagt i slutningen af 2019.
I forlængelse af budgetforhandlingerne, skal EU også have fundet ud af, hvordan lande udenfor Unionen, kan deltage i Horizon Europe.
Det gælder første og fremmest Storbritannien, da konsekvenserne af Brexit, og dermed briternes mulighed for at deltage i EU’s forskningsprogram, fortsat er uafklaret. Men også lande som Schweiz, Israel og Norge, der har deltaget i Horizon 2020, mangler man at blive enige om, hvordan de fremadrettet skal kunne deltage i forskningsprogrammet.
3 søjler
Horizon Europe vil tage afsæt i tre søjler.
Den første, der handler om videnskabelig topkvalitet, er en videreførelse af både excellence-princippet og populære programmer som ERC (Det Europæiske Forskningsråd) og Marie Sklodowska-Curie-stipendier.
Derfor går søjle 1 også under betegnelsen ”grundforskningsdelen”, som skal udgøre en fjerdedel af budgettet, oplyser DI.
Søjle 2 tager fat på de globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne. Det nye i den udfordringsdrevne forskning bliver de såkaldte ”missioner” og nogle tematiske klynger, der danner ramme om den strategiske forskning.
Med missionerne ønsker Kommissionen at sætte fokus på globale udfordringer, der har direkte indflydelse på de europæiske borgeres hverdag. Hidtil har de konkrete missioner ikke været kendt, men dem har EU nu også lagt sig fast på.
De 5 EU-missioner for forskning bliver inden for områderne: “Adaptation to Climate Change, including Societal Transformation”, ”Cancer”,”Healthy Oceans, Seas and Coastal and Inland Waters”, ”Climate-Neutral and Smart Cities” og “Soil Health and Food”
Samtidig har EU sat navn på de seks tematisk klynger. Det fremgår af direktivet fra EU.
Klyngerne er: sundhed, kultur/kreativitet, (civil)sikkerhed, digitalisering, klima/energi, mobilitet og bioøkonomi/fødevarer/miljø.
Søjle 2 bliver også det tungeste virkemiddel i programmet, da godt halvdelen af budgettet skal høre herunder.
BEKYMRING FOR BALANCE MELLEM INNOVATION OG FORSKNING I HORIZON 2020-EFTERFØLGER
Overskriften på søjle 3 er ”Innovativ Europa”, hvor det nye Europæiske Innovationsråd (EIC) bliver placeret, som det også hidtil har været planen.
EIC vil via instrumenterne ”Pathfinder” og ”Accelerator” styrke europæisk innovation ved at yde støtte til små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). Accelerator erstatter dermed det nuværende SMV-instrument i Horizon 2020.
– Det er super glædeligt, at den tekniske forskning og industrielle teknologier prioriteres højt i Horizon Europe. Det er det erhvervslivet efterspørger allermest. Vi er også glade for at se, at der er enighed om at fremme SMV’ernes adgang til forskning og udvikling, og det håber vi kan komme de mange små og mellemstore danske virksomheder til gavn, lyder det fra Mette Fjord Sørensen.
Søjle 3 skal efter planen udgøre 14 procent af det samlede Horizon-budget, ifølge DI.
Det næste vigtige skridt på vejen er, at aftalen om Horizon Europe kommer til afstemning i Europa-Parlamentet til april.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























