LF Experiment er navnet på Lundbeckfondens nye bevillingsprogram, der fokuserer på at støtte de mest dristige og banebrydende forskningsidéer. Idéer, som måske ikke ville få en chance i traditionelle ansøgningsprogrammer med peer reviews, fordi Experiment er tiltænkt de ideer, der udfordrer vores tænkning.
– De dristigste idéer er ofte forbundet med en høj risiko – og i et klassisk fagfælle-bedømmelsessystem nok også med frygten for, hvad ens `peers` vil tænke om ens ”skøre indfald”, siger Christian Elling, fungerende forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
– Men vi vil gerne give forskerne et frirum, hvor de kan komme ud med deres mest radikale idéer, for det er den slags idéer, der har potentialet til at ændre verden – high risk, high reward! I Lundbeckfonden vil vi gerne støtte forskning, der er med helt ude ved frontlinjen, hvor forskerne tager syvmileskridt ind i et ukendt territorium, og det er netop det, LF Experiment programmet understøtter, forklarer han.
Det særlige ved LF Experiment-programmet er, at ansøgernes navn og CV ikke bliver gjort tilgængelige for bedømmelsespanelet. På den måde undgår man bias i udvælgelsen af projekterne, ligesom ansøgerne ikke skal være nervøse for at lægge navn til et projekt, som andre måske vil synes er ”for vildt”.
LUNDBECKFONDEN SATSER PÅ EKSPERIMENTERENDE HJERNEFORSKNING OG UNGE TALENTER
Bedømmerpanelet skal desuden ikke nødvendigvis blive enige om projekterne. Hver bedømmer har et trumfkort, og hvis blot én af bedømmerne ser stort potentiale og smider sit trumfkort, går projektet videre.
Programmet kan søges af forskere, der som minimum en ph.d., og det er muligt at søge bevillinger på op til to mio. kr. i op til to år.
LF Experiment er en del af Lundbeckfondens nye uddelingsstrategi, som fonden præsenterede sidste forår.
LUNDBECKFONDEN FORVENTER FLERE PENGE TIL BEVILLINGER
Lundbeckfondens ambition er både at give plads til nytænkning og nye metoder og fortsat støtte den klassiske hjerneforskning.
10 procent overhead
Den nye strategi betyder også, at op til 10 procent af budgettet kan reserveres til projektrelaterede, indirekte omkostninger, der ofte kaldes for ”overhead”, hvis det er tilstrækkeligt begrundet, oplyser fonden:
– Universiteterne er presset i økonomien, og vi vil gerne anerkende, at der kan være følgeomkostninger i forbindelse med projekter. Det er også et signal om, at vi gerne vil have mere transparens omkring følgeomkostningerne, fordi som fond kan vi ikke leve med ikke at vide, hvad vores penge går til, har den daværende forskningsdirektør Thomas Sinkjær tidligere udtalt til Science Report.
LUNDBECKFONDEN VIL BETALE OVERHEAD – MEN HØJST 10 PROCENT
Deadline for ansøgning til LF Experiment er 15. august 2019.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























