Der har helt sikkert været store smil at spore hos en række forskere på universiteterne i går, da der begyndte at rulle mails ind om tildelte Starting Grants-bevillinger fra ERC.
De danske modtagere kommer fra DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet, og de modtager til sammen 13,4 millioner EUR svarende til næsten 100 millioner kroner.
Pengene skal i år blandt andet gå til forskning i lagring af elektricitet fra vedvarende kilder, modgift til slangebid og udviklingen af optiske frekvenskamme.
En af modtagerne af bevillingerne er lektor og arkæolog fra AU Mette Løvschal, der er forsker på projektet ANTHEA – Anthropogenic Heathlands: The Social Organization of Super-Resilient Past Human Ecosystems”. I en pressemeddelelse på AU’s hjemmeside forklarer hun, at baggrunden for bevillingen handler om at gøre os klogere på menneskets forhold til naturen.
– Der findes i dag flere steder i verden store, permanente græsningsarealer, som vi kender det fra Mongoliet og Østafrika, som lige nu forsvinder hurtigere end nogensinde. I Nordeuropa havde vi engang tilsvarende græs- og hedearealer, hvoraf flere blev etableret allerede i Stenalderen. Disse arealer lå kontinuerligt i hede helt frem til det 19. århundrede. Men hvordan var det muligt for hederne at overleve så længe? Der må have eksisteret nogle særlige fællesskaber omkring brugen af hederne, så man var i stand til at opretholde dem gennem mere end 4000 år, fortæller Mette Løvschal.
De andre modtagere er Søren Bredmose Simonsen (DTU), Andreas Laustsen (DTU), Minhao Pu (DTU), Kristian Bernt Karlson (KU), Rasmus Heller (KU) og Laura Vang Rasmussen (KU), Patrick Biller (AU) og Ingvild Bode (SDU)
Om Starting Grants bevillingerne
Bevillingerne er på op til 1,5 mio. EUR. og uddeles årligt til talentfulde, yngre forskere. Alle nationaliteter kan søge bevillingen med det krav, at forskeren har mellem to og syv års forskningserfaring efter færdiggjort Ph.d.
Foruden en række andre kriterier, skal man desuden have udgivet – enten som hovedforfatter eller uden ph.d.-vejleder – mindst én vigtig publikation og kunne demonstrere, at man er en lovende forsker med et CV, der viser, at man er blevet anerkendt for sin forskning.
ERC udvælger modtagerne af bevillingerne ud fra kriterier som opfindsomhed, risikovillighed og ikke mindst banebrydende forskningsideer.
Målet med pengesummen er, at forskerne skal opbygge et forskningsteam sammen med postdocs og ph.d studerende, så de kan skabe forskningsresultater, der er med til at sætte dagsordenen indenfor deres respektive fagområder.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























