Der har helt sikkert været store smil at spore hos en række forskere på universiteterne i går, da der begyndte at rulle mails ind om tildelte Starting Grants-bevillinger fra ERC.
De danske modtagere kommer fra DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet, og de modtager til sammen 13,4 millioner EUR svarende til næsten 100 millioner kroner.
Pengene skal i år blandt andet gå til forskning i lagring af elektricitet fra vedvarende kilder, modgift til slangebid og udviklingen af optiske frekvenskamme.
En af modtagerne af bevillingerne er lektor og arkæolog fra AU Mette Løvschal, der er forsker på projektet ANTHEA – Anthropogenic Heathlands: The Social Organization of Super-Resilient Past Human Ecosystems”. I en pressemeddelelse på AU’s hjemmeside forklarer hun, at baggrunden for bevillingen handler om at gøre os klogere på menneskets forhold til naturen.
– Der findes i dag flere steder i verden store, permanente græsningsarealer, som vi kender det fra Mongoliet og Østafrika, som lige nu forsvinder hurtigere end nogensinde. I Nordeuropa havde vi engang tilsvarende græs- og hedearealer, hvoraf flere blev etableret allerede i Stenalderen. Disse arealer lå kontinuerligt i hede helt frem til det 19. århundrede. Men hvordan var det muligt for hederne at overleve så længe? Der må have eksisteret nogle særlige fællesskaber omkring brugen af hederne, så man var i stand til at opretholde dem gennem mere end 4000 år, fortæller Mette Løvschal.
De andre modtagere er Søren Bredmose Simonsen (DTU), Andreas Laustsen (DTU), Minhao Pu (DTU), Kristian Bernt Karlson (KU), Rasmus Heller (KU) og Laura Vang Rasmussen (KU), Patrick Biller (AU) og Ingvild Bode (SDU)
Om Starting Grants bevillingerne
Bevillingerne er på op til 1,5 mio. EUR. og uddeles årligt til talentfulde, yngre forskere. Alle nationaliteter kan søge bevillingen med det krav, at forskeren har mellem to og syv års forskningserfaring efter færdiggjort Ph.d.
Foruden en række andre kriterier, skal man desuden have udgivet – enten som hovedforfatter eller uden ph.d.-vejleder – mindst én vigtig publikation og kunne demonstrere, at man er en lovende forsker med et CV, der viser, at man er blevet anerkendt for sin forskning.
ERC udvælger modtagerne af bevillingerne ud fra kriterier som opfindsomhed, risikovillighed og ikke mindst banebrydende forskningsideer.
Målet med pengesummen er, at forskerne skal opbygge et forskningsteam sammen med postdocs og ph.d studerende, så de kan skabe forskningsresultater, der er med til at sætte dagsordenen indenfor deres respektive fagområder.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























