Novo Nordisk Fonden er nu fremme med den helt store check, og har uddelt 413 millioner kroner til forskning i Danmark og resten af Norden.
Pengene gives til forskellige forskningsinstitutioner med fremragende forskningsledere. Det er institutioner som universiteter og hospitaler, der rundt om i hele Danmark og Norden, har fået uddelt en god sum penge.
De 413 millioner er fordelt ud på 44 bevillinger, som hver er op til 10 millioner kroner. Og i programmet har fonden taget højde for, at forskningsledere, som er på hver sit sted i karrieren, skal have lige mulighed for at modtage pengene:
– I programmet støtter vi både de yngre talenter og de etablerede professorer på højt internationalt niveau. Endvidere støtter vi dygtige forskningsledere midtvejs i karrieren, siger adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, Birgitte Nauntofte.
Lang karriere er ikke afgørende
De tre forskellige karrieretrin, som Novo Nordisk Fonden uddeler penge til, kan opdeles sådan her:
Emerging Investigator: Det er de unge og lovende forskningsledere, der enten har eller er i gang med at etablere en forskningsgruppe, og som har egen forskningsprofil.
Ascending Investigator:Det er dem, der er midtvejs i deres karriere og som er på et lektor-niveau, med henblik på at styrke deres forskningsgruppe og profil.
Distinguished Investigator: Det er de excellente professorer, der er på højt internationalt niveau.
Mulighed for risikofyldte forskningsideer
De 413 millioner kroner bliver uddelt som femårige bevillinger.
Med de femårige bevillinger vil Novo Nordisk Fonden sikre, at forskerne kan udføre ambitiøse projekter indenfor blandet andet lægevidenskab, hvor der kan findes ny viden om sundhed og sygdomme.
Brigitte Nauntofte mener, at man med de femårige bevillinger, kan få forskerne til at tænke i nye veje, og at det er på den måde, nye opdagelser kommer til.
– Dette giver dem mulighed for at forfølge risikofyldte, innovative forskningsideer, turde tænke nyt og afsøge nye veje og tilgange til vigtige problemstillinger. Det er ofte her, at potentialet for at gøre væsentlige nye opdagelser findes, forklarer direktøren.
Det skal bevillingerne bruges til
Det er hovedsageligt fire områder, Novo Nordisk Fonden har uddelt penge til.
Et af projekterne, pengene går til, har fokus på, hvordan det fedt, vi spiser, påvirker opbygningen af celler og væv i kroppen.
Herunder står projekterne nærmere beskrevet:
Endokrinologi og metabolismeforskning får 12 bevillinger, det samme gør biovidenskab og basal biomedicinsk forskning, mens både bioteknologi-baseret syntese og produktionsforskning og klinisk og translationel lægevidenskabelig forskning får 10 bevillinger.
Fonden fortæller, de har modtaget mange kvalificerede ansøgninger, og de opfordrer flere kvindelige forskere til at søge en bevilling.
– Vi har fået rigtig mange kvalificerede ansøgninger og ser frem til at følge projekternes udvikling over de kommende år. Samtidig håber vi og vil gerne opfordre til, at flere kvinder ansøger om bevillinger i programmet i fremtiden, fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Biomed i Novo Nordisk Fonden, der er ansvarlig for udmøntningen af programmet.
Bevillingerne er uddelt som en del af Novo Nordisk Fondens forskningsleder-program, som fonden har afsat i alt 2,4 mia. kr. til over fem år. Fuldt udrullet vil programmet støtte op mod 240 forskningsledere på forskellige karrieretrin.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























