Enzymgiganten Novozymes vil i de kommende år fokusere mere på vækst og mindre på forskning.
Det skriver Børsen.
Novozymes har sat et mål om at, at virksomheden skal vækste 5 procent i hvert år mellem 2020-2022. Målet skal indfries via en række tiltag og ved at flytte rundt på nogle penge.
Groft sagt skal fokus lægges på nogle områder med stort potentiale, og derfor vil forskningsaktiviteter få mindre fokus på bekostning af det kommercielle områder.
Det betyder blandt andet, at der skal flyttes 200-300 mio. kroner fra de eksisterende aktiviteter til nye vækstområder i Novozymes’ forretning, skriver Børsen.
Sandsynligt med fyringer
Den administrerende direktør i Novozymes, Peder Holk Nielsen, vurderer, at det er ”sandsynligt”, at nogle medarbejdere står til at få en fyreseddel i forlængelse af virksomhedens nye strategi.
– Det er jo mange penge. Det er et effektiviseringsprogram, hvor vi kan simplificere – bl.a. på forskningssiden”, siger Peder Holk Nielsen til Børsen uden at ville sætte navn på, hvilke medarbejdere, der skal væk.
– Nogle steder siger vi farvel til ansatte, og andre steder siger vi goddag, siger han om de kommende ændringer for sammensætningen af medarbejdere i Novozymes.
Novozymes har en historisk tradition for at forske inden for områder, der ligger langt ude i fremtiden. Derfor er den nye strategi en ”vanskelig balancegang i forhold til virksomhedens kommercielle interesser, der er mere kortsigtet”, beskriver aktieanalytiker Michael Friis til Børsen.
Den manglende vækst, der har skabt udfordringer for Novozymes i de seneste år, skyldes blandt andet problemer med landbrugssektoren globalt og lave råvarepriser, hvor Novozymes’ produkter ikke er i så høj kurs, skriver Børsen.
I 2015 blev Novozymes, der producerer industrielle enzymer og mikroorganismer, kåret som den virksomhed med de mest attraktive vilkår for forskere i hele verden, af det videnskabelige tidsskrift Science.
Novozymes investerer ca. 13 procent af virksomhedens salg i forskning og udvikling.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























