Den erhvervsdrivende fond, der ejer hovedparten af pumpegiganten Grundfos, Poul Due Jensens Fond, får tre nye bestyrelsesmedlemmer.
Oven på et tumultarisk efterår, der både har budt på store udskiftninger i toppen af bestyrelsen og af fondens direktør, er Poul Due Jensens Fond, der årligt donerer omkring 60 mio. kroner til forskning, igen fuldtallige.
De tre nye medlemmer er Jens Maaløes, afgående chef for Terma og formand for Innovationsfondens bestyrelse, Elsebeth Gerner Nielsen, rektor ved Designskolen Kolding og fhv. kulturminister og folketingsmedlem for Radikale Venstre samt Christian Schønau, hofchef ved DKH Kronprinsparrets Hof og tidligere departementschef i blandt andet Indenrigsministeriet.
– Jeg er særdeles glad for, at vi har kunnet tiltrække tre meget kompetente profiler til vores bestyrelse, som på hver deres måde kan styrke vores virke som erhvervsdrivende fond og vores strategiske arbejde med filantropi, siger fondens bestyrelsesformand Estrid Due Hesselholt.
Uenighed om strategi
Det var ”uenigheder omkring strategien for fonden”, som den officielle udmelding lyder, der for et par måneder siden fik tre tidligere bestyrelsesmedlemmer til at træde ud af fonden.
– Tre ud af 12 (bestyrelsesmedlemmer, red.) var ikke enige i nogle vurderinger i bestyrelsen, så de valgte at forlade bestyrelsen, fordi uenigheden var for stor.
Det fortæller Kim Nøhr Skibsted, dog uden at gå nærmere i detaljer med, hvad de uenigheder drejede sig om.
Det var blandt andet den daværende bestyrelsesformand, Jens Bager, der trak sig efter kun syv måneder på posten. Jens Bager var den første formand for fonden, der ikke er en del af ejerfamilien.
Ud over formanden forlod også den daværende næstformand, Ingelise Bogason, og i øvrigt bestyrelsesmedlem Anne-Birgitte Albrechtsen, fonden tilbage i oktober.
I kølvandet på udtrædelserne blev Estrid Due Hesselholt, der er søster til Grundfos-arvingen Niels Due Jensen, sat i spidsen for fonden. Hun udtaler i den sammenhæng, at;
– Poul Due Jensens Fond vil altid have og har altid haft som sit fremmeste formål at styrke og udvikle sin rolle som både aktiv og ansvarlig ejer af Grundfos og som erhvervsdrivende fond med almennyttig interesse og støtte inden for forskning, social ansvarlighed og projekter i udviklingslande, der fremmer adgang til rent drikkevand på den mest bæredygtige måde. Dette arbejde fortsætter vi ufortrødent.
Med de tre nye medlemmer består fonden nu igen af 12 medlemmer. Og i forlængelse af nyheden om, at de tre nye profiler er fundet, sendte fondens direktør følgende tweet ud via det sociale medier Twitter;

Kim Nøhr Skibsted har over for Science Report forklaret, hvad det er for nogle “selvopfundne forudsigelser”, der er blevet gjort til skamme:
– Der var visse medier, der havde meget travlt med at gætte på, hvad der foregik i fonden, og med at gøre sig til dommere over, hvorvidt egnede profiler overhovedet ville finde fonden spændende, oven på det drama, der eftersignede havde været i fonden, siger han og fortsætter;
– Nu står det så fast, at det ikke var noget problem at finde egnede kandidater. Så det er en bemærkning til de medier, især erhvervsmedier, som havde travlt med at kommentere og analysere.
Siden midten af oktober, hvor de tre tidligere medlemmer forlod bestyrelsen, har fonden fokuseret på, at ”skabe arbejdsro og tale med en masse potentielle kandidater”, fortæller Kim Skibsted i øvrigt.
Ny direktør
Drama eller ej, så er det imidlertid heller ikke kun i bestyrelsen, der på det seneste er dukket et nyt ansigt op.
På den vigtige post som fondsdirektør skete der også en øjeblikke udskiftning blot tre uger efter, at formanden og næstformanden forlod bestyrelsen.
I starten af november blev Kim Nøhr Skibsted således direktør for Poul Due Jensens Fond.
– Med Kim Nøhr Skibsted som ny direktør får vi en markant og erfaren profil, som kender fonden og Grundfos særdeles godt, sagde formand Estrid Due Hesselholt i den forbindelse.
Skibsted har som koncernkommunikationsdirektør i Grundfos været ansvarlig for koncernens image, public affairs, relationer og samfundsengagement de sidste 10 år.
Den tidligere direktør, Christian Hartvig, fratrådte stillingen ”efter gensidig aftale”, oplyser fonden.
Stifterens efterkommere:
– Estrid Due Hesselholt (formand)
– Ingermarie Due Nielsen
– Poul Due Jensen
– Annette Due Jensen
Eksterne medlemmer:
– Jens Moberg (næstformand)
– Jens Maaløe (nyt medlem)
– Elsebeth Gerner Nielsen (nyt medlem)
– Christian Schønau (nyt medlem)
Medarbejder repræsentanter:
– Zsuzsanna Tóth
– Jens Erik Lysdahl
– Torben Ømark
– Rudolf Martini
Grundfos er i dag en af verdens største pumpeproducenter og sælger sine produkter over hele verden. Virksomheden har mere end 18.000 ansatte og omsætter for mere end 25 milliarder.
Forsiden lige nu:
Det er vores viden, vi skal leve af – så hvorfor fylder det intet i valgkampen?
DEBAT. Vi taler om velfærd og tryghed, men glemmer den viden, der skal finansiere dem om 10 og 20 år. Uden en tydelig forsknings- og innovationsdagsorden risikerer vi at svække både konkurrencekraft, demokrati og sikkerhed, lyder det fra stifter af tænketank.
Fatima AlZahra’a Alatraktchi blev besat af bakterier. Med ny bog vil hun sprede smitten
FORMIDLING. I ‘Besat af bakterier’ forvandler RUC-lektoren sin egen dramatiske infektion til en fortælling om mikrobernes krigskunst og sociale liv. Samtidig inviterer hun læseren med ind i den fascination, der begyndte som et mindblowing møde med bakteriernes hemmelige sprog.
PET og DI advarer: Fremmede stater går målrettet efter dansk viden
Ny landsdækkende kampagne skal ruste virksomheder og forskningsmiljøer mod voksende trussel fra udenlandske aktører
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























