Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Maja Horst i spidsen for Danmarks Frie Forskningsfond

Hun afløser DTU-professor Lone Gram på posten.

Maja Horst. Foto: Københavns Universitet

Professor Maja Horst bliver den nye bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Maja Horst tiltræder 1. april.

– Jeg er virkelig glad for, at Maja Horst har sagt ja til at træde ind som bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, siger uddannelses- og forskningsminiser Ane Halsboe-Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.

Ministeren peger på, at Maja Horst har erfaring fra både et erhvervsøkonomisk, humanistisk og teknisk forskningsinstitut.

– Det giver hende en helt speciel tværfaglig forskningsprofil. Samtidig er hun kendt som en aktiv stemme i den forskningspolitiske debat. Jeg er sikker på, at fonden vil nyde godt af hendes ekspertise, er ministeren citeret for at sige i pressemeddelelsen.  

Afløser en anden kvinde på posten

Maja Horst er professor i ansvarlig teknologi på DTU. Som bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond afløser hun DTU-professor Lone Gram, der trådte ind som midlertidig bestyrelsesformand 1. januar. Det skete, fordi den daværende formand, professor David Dreyer Lassen, fratrådte, da han blev prorektor for forskning og innovation ved Københavns Universitet.

Med udnævnelsen af Maja Horst genindtræder Lone Gram som medlem af bestyrelsen.

I pressemeddelelsen siger hun, at hun ”vil gøre mig den allerstørste umage for at leve op til den tillid som ministeren har vist mig”.

– DFF udfylder en absolut kerne-rolle i det danske forskningsøkosystem ved at støtte nysgerrighedsdrevne projekter, som forskerne selv foreslår. Det er de mange mindre projekter, som vi støtter nu, der lægger grunden til de store gennembrud om ti år, siger Maja Horst.

Hun siger videre, at forskning handler blandt andet om at indsamle viden om vores verden.

Maja Horst
Professor i ansvarlig teknologi på DTU siden 2019.

Medlem af Danmarks Frie Forskningsfonds bestyrelses siden 2020.

Medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (2014-2019).

Medlem af ATV og formand for ATV’s tænketank (2018-2020).

Medlem af bestyrelsen for DMJX siden 2020.

Medlem af bestyrelsen for det norske sektorforskningsinstitut NIFU siden 2019.

Hun har tidligere modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Forsiden lige nu:

AAU udpeger prorektor for forskning

NYT JOB. Jesper Wengel bliver konstitueret prorektor for forskning. Det skal give rektor Per Michael Johansen mulighed for at styrke den strategiske tilstedeværelse – uden at svække forskningen internt.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading